33 / 323
AF SKIBSMATERIEL
19
den kgl. Zahlkasse for at nedsendes til Danmark; foreløbig var de afleverede
til Værfterne i Christianssand og Frederiksværn for at afvente en sikker
Lejlighed til Afsendelse; en stor Del af dem var i Foraaret 1814 indskibet i
Kristianssand, men blev tilbageholdt. Endvidere overraktes en Fortegnelse
over endel Skibsankre m, m., som til forskellige Tider var efterladte ved be
meldte Værfter af danske Krigsskibe,
Samtidig med Aflevering af sin Fuldmagt til Statsraad
FASTING,
meddelte
ROTHE,
at det var Kongen af Danmarks Villie, „ikke at gøre sin Ret gældende
til Udlevering af de Krigsfartøjer, der var skænkede af Norges Indbyggere“,
haabende ved denne Forekommenhed at bane Vejen for en hurtig og villig
Afgørelse af Sagen,
Men det blev ikke Tilfældet, Til at lede Forhandlingerne for Norges Ved
kommende udpegedes Kontreadmiral
F a b r ic iu s
og Kaptajn
I,
N.
MÜLLER;
men
da sidstnævnte var besvogret med
ROTHE,
blev der fra dansk Side gjort Fore
stilling om, at en anden Officer maatte blive udnævnt i hans Sted, med det
Resultat at Kontreadmiral
FABRICIUS
alene fik Udnævnelse til at føre For
handlingerne ; samtidig gav den svenske Regering Løfter om en hurtig og til
fredsstillende Afgørelse af Sagen; men først den 11, April modtog
ROTHE
FABRICIUS'
Fuldmagt til at afhandle det fornødne angaaende de danske
Krigsfartøjers Udlevering; samtidig udtalte Admiralen Ønsket om, at Under
handlingerne snarest mulig maatte tage sin Begyndelse,
En diplomatisk Kamp mellem de to Delegerede begyndte nu, hvilken
varede i over to Maaneder, og hvor Modsætningerne betegnedes ved:
at man fra norsk Side dels ikke vilde anerkende den danske Konges
Ejendomsret til de efter Fredsslutningen i Norge forblevne Fartøjer, fordi den
norske Nation havde bidraget til de fleste af disse Briggers Tilvejebringelse,
og to af dem, Allart og Seagull, var erobrede af den norske Sødefension og
for det meste med norske Søfolk;
dels at samtlige Orlogsbrigger burde forblive i Norge til en endelig Op
gørelse med Danmark havde fundet Sted;
medens man fra dansk Side hævdede, at der næppe kunde være Tvivl
om Kongen af Danmarks Ejendomsret til de nævnte Fartøjer, og at den
norske Nation selv fuldtud havde anerkendt denne Ret, samt
at der ingen Grund var til at opsætte Opgørelsen af denne Sag, indtil
en endelig Opgørelse med Danmark havde fundet Sted.
Den
20.
April fremkom Admiral
FABRICIUS
med Forslag om, at de Orlogs
brigger, der maatte erkendes at være dansk Ejendom, blev godtgjort med en
Sum Penge.