35 / 323
AF SKIBSMATERIEL
21
om, at den af Deres Højvelbaarenhed, som passelig Godtgørelse, nævnte Sum
mer er i overensstemmende med Briggernes mig mindre bekendt nuværende
virkelige Værdi, antages denne nævnte Summa, 95000 Specier i Sølv, som
Vederlag for de ovennævnte 5 Orlogsbrigger, og at H, M, Kongen, min Herre,
efter at denne Summa er udbetalt med 35000 Specier inden dette Aars Ud
gang og de resterende 60000 Specier inden Udgangen af næstkommende Aar
1817, frafalder al videre Paastand paa de ved Fredens Slutning, Aar 1814, i
Norge værende Krigs- og Postfartøjer.“
Derefter afsluttedes Dagen efter, d. 22, Juni 1816, en Overenskomst paa
det ovenfor anførte Grundlag mellem Kommandørkaptajn
CARL R o th e
og
Kontreadmiral
JENS SCHOW F a b r ic iu s,
hvilken Overenskomst siden blev rati
ficeret af H. M. Kongen af Sverrig og Norge.
Resultatet af de langvarige Forhandlinger blev, at Nordmændene maatte
anerkende Kongen af Danmarks Ejendomsret til Orlogsbriggerne, medens den
danske Konge maatte give Afkald paa alle de andre i Norge ved Fredens
Slutning værende Krigs- og Postfartøjer, hvilket sikkert for Marinens Ved
kommende er gjort med et let Sind, naar man tager Admiralitetets Anskuelse
om Smaa-Krigsfartøjernes Værdi i Betragtning.
Den fyldestgørende Maade, paa hvilken Kommandørkaptajn C, A.
ROTHE
havde udført det ham betroede vigtige Hverv, erhvervede ham ogsaa Kon
gens allerhøjeste Tilfredshed.
Men Hensyn til det ved Salget af Krigsfartøjerne til Norge indkomne Beløb
udtalte Kongen som sin Villie i Geheime Statsraadet d. 12. Juli 1816, at det
skulde tilflyde Søeetatens Materialfond, hvilket han bekræftede i en kgl. Resol.
af 17. Juli s. A.
Pengene blev punktlig indbetalte, og efter Modtagelsen af den første
Rate paa 35000 Specier foreslog Kollegiet i en Indstilling til Kongen af 27.
Marts 1817, „at Pengene skulde anvendes til at forsyne Marinen med de For
nødenheder, hvortil intet kan afses af det reglementerede Materialfond, naar
Skibsbyggeriet og det øvrige daglige Arbejde skal holdes i Gang, nemlig Ankre
og Kanoner til de nybyggede Skibe og Krudt til hele Sødefensionen, af hvilken
sidste Artikel Forraadet var saa ringe, at der til sammes reglementsmæssige
Komplettering vilde medgaa et helt Aars Materialfond." Kongen approberede
Forslaget, som han fandt ligesaa hensigtssvarende som nyttigt.
Pengene blev anbragt i Rentefonden, hvor de blev gjort frugtbringende
af Sportelkassereren Etatsraad
SMITH,
saaledes at Pengene var til Disposition
efterhaanden som der blev Brug for dem, og da hele Beløbet var indkom
met, resolverede Kongen under 7. Januar 1818: