Previous Page  32 / 323 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 32 / 323 Next Page
Page Background

18

HVAD DER BLEV OPGIVET

Med Hensyn til det Materiel, som forblev i Norge, havde Sagen udviklet

sig paa følgende Maade:1

I Fredstraktaten mellem Danmark og Sverrig sluttet i Kiel den 14. Januar

1814 fastsættes i Art. 24:

„De Krigsfartøjer, som tilhøre den danske eller svenske Marine, saavel-

som Paketbaadene kunne ubehindret drages fra Norge og fra Pommeren, saa-

snart Aarstiden tillader det.“

De Krigsfartøjer, som tilhørte Kongen af Danmark og var beliggende i

Norge ved Fredstraktatens Afslutning, var de ovenfor anførte.

Allerede i Februar Maaned 1814 tilkendegav den danske Regering den

svensk-norske sin Hensigt at ville drage alle i norske Havne stationerede

Fartøjer derfra, saasnart Aarstiden vilde tillade det, og den svensk-norske

Regering anmodedes derfor om ikke at lægge Hindringer ivejen for Udførelsen

heraf. Ved samme Lejlighed kundgjordes for det svenske Hof, at Kongen af Dan­

mark havde besluttet at renoncere paa endel af de ovenomtalte Fartøjer, dels

fordi det vilde være for besværligt og kostbart at nedbringe dem til Danmark,

dels fordi de mere eller mindre kun passede for Norges Lokaliteter.

De Fartøjer, Kongen saaledes vilde afstaa sin Ejendomsret til vare: de

51 Kanonjoller, Flaadebatterierne, Morterchaloupperne og alle de øvrige Smaa-

fartøjer, saa at Danmarks Reklamation indskrænkede sig til:

Briggerne

,

K a ­

nonskonnerterne og alle Kanonchaloupperne.

Den svenske Regering kunde dengang intet Svar give, da Norge endnu

modsatte sig Foreningen med Sverrig, og hvorledes det var gaaet med Krigs­

fartøjerne under Prins-Regentens Regering er forhen omtalt. Et Aar efter, i

Februar 1815, indløb Svar fra den svenske Regering, at man var villig til at

udlevere til Danmark de i norske Havne værende Krigsfartøjer, som maatte

erkendes at være dansk Ejendom, hvorom imidlertid det norske Statsraads

Mening først skulde indhentes.

Og endelig først i November 1815 skete en Indbydelse til at sende en

Officer op for at modtage de Fartøjer, „der maatte blive erkendte at tilhøre

Danmark.“

Til dette Hverv valgtes daværende Kommandørkaptajn

C a r l A d o lp h

ROTHE,

som afrejste til Norge i de første Dage af Februar 1816, ledsaget af

Premierløjtnant

POUL SANDHOLT.

Foruden de ovennævnte Fartøjer gjorde den danske Regering Paastand

paa endel Effekter, tilhørende Marinen, nemlig et Parti Ballastjern, til Beløb

i Vægt af 5144 Skippund, som i Aarene 1811 og 12 var købte og betalte af

1

Uddraget af en Artikel i T. f. S.

1839

, S.

301

f.