93 / 323
HOHLENBERGS AFGANG
79
1801 — h v o r B e stræ b e ls e rn e for at bringe F laad en op til saa kampdygtig
Stand som mulig v a r sa a stæ rk e , som aldrig før havde væ re t T ilfæ ldet und e r
fredelige F o rho ld .
D e svæ rre e r de h idtil tilv e jeb rag te Oplysninger herom saa a t sige Nul,
saa at m an m aa nø jes m ed G isninger. D et kan saaledes tæ nkes, at hans
Sygdom h a r v æ re t s a a lang t frem sk red en , at m an ikke længere h a r villet paa -
byrde ham d e t o v e rvæ ld e n d e A rb e jd e , som k ræ v ed e s af F ab rikm e steren p aa
dette T id spunk t, eller a t h an s F je n d e r h a r fa a e t skubb et til d en hæ ldende Vogn.
F je n d e r h a v d e
HOHLENBERG,
ikke alene af fagmæssige G runde, men ogsaa
af ren t p e rson lig e ; th i han v a r a rro g an t og p irrelig og rag ed e uklar med
Over-, S ide- og U n d e ro rd n e d e . O gsaa p a a d e tte Om raade foreligger d er
meget faa po sitiv e O p ly sn inger, m en een findes der, som i al sin K orthed
siger meget. K omm andø r A. G.
KOEFOED,
en frem ragende Officer, som i 1797
var Tøjm ester, sk riv e r i sine M em o irer (T. f. S. 1838 S, 42):
„Den unge F a b rikm e ste r
HOHLENBERG
b egyndte at anm asse sig megen
Myndighed og gjorde d e t ubehagelig t for enhver, d e r havde med ham at b e
stille“, — I K omm issionen af 29. D ec em b e r 1801 tø rn ed e han alvorligt sammen
med Chefen for K a d e ta k a d em ie t
SNEEDORFF,
d e r havd e en meget høj Position
i Sam tiden.
Men h av d e
HOHLENBERG
F jend e r, havde han ogsaa V enner, og blandt
disse v a r K ronp rin s
FREDERIK
og
STEEN ANDERSEN BlLLE,
der, som d et senere
vil ses, kæm p ed e for ham til d e re s Død.
E t typ isk E k sem p el p a a h an s Irritab ilite t giver han selv i følgende Rapport
til O v e re k v ip ag em e ste ren :
„E fter at væ re fra O rlog ssk ib e t „Norge" velb ek end t m ed den til F re
gatten „ F re d e rik sste e n " a n sa tte Skibm and, hans uordentlige Omgang med en
Last, p aa lag d e jeg ham a t holde L asten i F reg a tten saa ren som mulig. Da
jeg d esu ag tet i M o rges fandt, a t B ræ n d e t til L astens Stuvning blev hugget i
Lasten, hvilket ikke a n d e t en d m ed fø re r m egen Urenlighed, tiltalte jeg Skib
manden d e rfo r, m en b lev b e s v a re t p a a en M aade, som op irrede mig til at
slaa H a tte n af ham ; h an s u fo rsk am m ed e U d tryk gik nu saavidt, at jeg har
m aatte lade ham a r re s te re , og u d b e d e r d e rv e d hos D eres V elbaarenhed den
Straf, hvortil h an m a a tte findes skyldig.
End b ø r jeg ikke lad e u b em æ rk e t a t have tilbudt Hjælp til, at B ræ nd et
til F reg atten s L ast sku ld e blive a p te re t u d en fo r Skibet, saaledes at det p a s
sede b ed st til M ellem rumm en e og gjorde L asten k ap ab el til muligste Indhold.
H. HOHLENBERG.
Nyeholm 22. Maj 1802.