221 / 579
212
Begravelser.
der maatte ikke sendes Bud efter Dragekvinder, men al
Dragning af Værelserne skulde ske ved Husets Folk eller
ved Folk, der lod sig leje dertil; ved selve Begravelsen
maatte der ikke trakteres med Mad, Drikke eller Konfekt.
Dragning af Værelserne maatte dog kun finde Sted hos
Rangspersoner og Adelen.
Det var blevet almindeligt at begrave Ligene om Afte
nen, men dertil skulde altid haves kgl. Bevilling, og der
maatte kun bruges tolv Løgter1). Foruden Familien maatte
der kun følge 6 Par Mandfolk og aldeles ingen Kvindfolk,
enten det var Dag eller Aften. Ved Aftenbegravelser maatte
Præsten holde en kort Tale i Kii’ken over Folk af Rang
eller af Adel, men ikke over andre, ej heller maatte der
ved saadanne Lejligheder tales over nogen om Dagen.
Det var vel tilladt som hidtil at opsætte Epitafier i
Kirkerne, men kun med Indskrifter og uden Portræter og
ikke kostbarere end 300 Rdl.
Tjenestefolk maatte ikke
forlange Sørgeklæder som Ret, og da der blev skrevet mange
„unyttige“ Vers til Begravelser, maatte ingen Bogtrykker
trykke saadanne eller nogen anden uddele dem, uden skriftlig
Tilladelse fra Arvingerne eller Formynderen; det har altsaa
været en Spekulation af Bogtrykkere og Poeter ved Døds
fald paa egen Haand at udgive Vers og gøre sig betalt der
for af Boet.
Disse Bestemmelser blev, som man kan tænke sig, ikke
overholdte, kun toges det maaske nok alvorligt med Kister
nes Udstyrelse.
I Skifterne findes kun faa Regninger for Begravelser;
her meddeles to, den første over en Kræmmerenke, der døde
1671 (Skifte 1681):
1) 1694 fik Kaspar Bauman Bevilling paa 10 Aar til at udleje
Løgter ved Ligbegængelser saavel til at ophænge i Gaardene
som til at bære for og ved Ligene paa Gaderne (K. D. VII,
425— 26).