217 / 579
2 0 8
Skeer. Konfekt. Bagværk.
Om Morgenen til Frokost skulde der gives Brød, 0],
Smør, Ost, kold Steg og hvad der blev tilovers fra den fore-
gaaende Dag.
Ved det første (Forstanderens) Bord skulde man have:
„En god Kødsuppe eller Potage efter Aarets Tid, snart et
snart et andet for første Ret, en god Ret Fisk, fersk, salt
eller tør efter Tidens Lejlighed for anden Ret, et Stykke
Oksekød, Ragout, af andet Slags Postej, Frikassé eller andet
efter Tidens Lejlighed for tredie Ret, en lovlig Steg efter
Tidens Lejlighed for fjerde Ret, hvortil undertiden, naar det
behager H. Majestæt, skal blive leveret Yildt mod Betaling,
en Tærte, Spinat, Æbler eller andet for femte Ret, en anden
Ret derhos af et eller andet for sjette Ret“ .
Om Aftenen
fire forsvarlige Retter.
S k e e r med flade Skafter kom i Brug i denne Tid og
nævnes ofte i Inventarier fra 1695 som „ny Skeer “ i Mod
sætning til „gammeldags Skeer“ , „Skeer med Vindruer" og
deslige, hvorved betegnes Skeer med snirklede eller runde
Skafter, der var forsynede med en eller anden Prydelse.
Mindre velstaaende Folk brugte Hornskeer og Træskeer, og
det er vel endog det sandsynligste, at kun meget fornemme
Folk til daglig spiste med Sølvskeer; der findes ikke noget
stort Tal af dem i Dødsboerne.
At man nød mange Slags Konfekt, ses af en Sukker
bagers Bo 1692— 93, hvor der findes: Mandelkonfekt,
Corianderkonfekt, Ambrakugler, Kanelkonfekt, Sukkerbilleder,
Kandiseret, Zedever Konfekt, blaa Rosiner, Korender osv.
Fremmed Bagværk indførtes efterhaanden. 1683 fik en
Mand fra Husum Privilegium paa at ernære sig med fransk
og hollandsk Bageri. En Enke Margrete Reimers fik 1691
Tilladelse til som hidtil at bage det Slags Brød, som Ba
gerne ikke i Almindelighed bagede, og 1691 fik Jakob de
Sarcis Tilladelse til at indrette et Franskbrød-Bageri i den
Gaard paa Østergade, som han havde ladet opbygge. Aaret
efter havde en fransk Bagersvend understaaet sig til offentlig