219 / 579
210
Bryllupper. Barnedaab.
et Skifte 1690 siges, at 16 Sletdaler er den ringeste Løn.
nogen Kusk her i Kjøbenhavn ordinarie tjener for.
I Henseende til B r y l l u p p e r var den Skik efterhaauden
trængt frem at foretage Vielsen i Hjemmet, men dertil
skulde haves kgl. Bevilling.
Foruden Familien maatte der
ikke bedes mere end 12 Par, og der rnaattg ikke bedes
Fremmede til at rede Brudesengen, eller foretage anden Op
vartning. Ingen Brud maatte bære andet, end hvad der
tilhørte hende selv, hvorved Udsmykning med Raadstuens
Brudesmykke altsaa ophørte.
Der maatte ikke trakteres før
Vielsen, efter denne maatte der ikke gives mere end 8 Ret
ter, og der maatte ikke haves Pyramider af Sukkerbageri
eller andre kostbare Retter.
Til Brudestolen eller Brude
skamlen maatte kun bruges vævet Tapet uden Fryndser og
Kniplinger, og det var alene visse Rangspersoner tilladt at
bruge Himmel over Brudestolen eller over Brudebænken, hvor
Vielsen foregik, eller over Bordet.
Fornemme Borgere og
Negotianter tilligemed de fornemste Gejstlige maatte bruge Taft
eller Atlask til deres Brudeseng, Haandværkere og Tjeneste
folk skulde derimod lade sig nøje med Rask eller andet
uldent Tøj, dog uden Fryndser, Busker eller Snore; de sidste
maatte ikke have større Følge end 6 Par og maatte kun
give fire Retter. Brudgommen maatte ikke skænke Brudens
Venner eller Søskende noget af Ædelstene, Perler eller des
lige, men nok en Gave til Brudens Moder eller til de Folk,
hos hvem hun var i Huset, dog ikke af højere Værd end 100
Rdl. Dette bestemtes ved en Forordning af 13. Marts 1683.
Ogsaa ved B a r n e d a a b søgte Regeringen at indføre
større Tarvelighed. Der maatte kun sendes Bud til Familien
med Underretning om Barnefødsel, og der maatte ikke bedes
Kvinder til at opvarte dem, der gjorde Besøg i Barselstuen.
Der maatte kun bedes fem Faddere, kun 3 Par Kvinder
maatte følge til og fra Kirken, og der maatte ikke gives
noget Traktement af Mad, Konfekt eller Drik, dog maatte de
indbudte Faddere beværtes med „ordinarie Spise