216 / 579
Spisning.
2 0 7
Tilmad som grønne Ærter, Hvidkaal, Roer, Ræddiker, lige
ledes Æblegrød, kendtes. Saucer til Steg tillavedes af Yin,
krydret med Ingefær, Peber, Sukker eller Honning; til Fisk
brugtes Saucer af Vin eller Smør.
Høns med Saad var
kogte Høns med Suppen paa, der spistes med Ris og ristet
Brød. Af Mælkeretter brugtes Melvælling; man kogte ogsaa
Mælk paa Gryn, afside Grynene og tilsatte Rosenvand, Æg og
Sukker. Af Æg lavedes mange kunstige Retter.
Mos var
hvad der trykkedes gennem Haardug og lavedes baade af
Lunge, Lever, Gedder og af Æg, Jordbær, Æbler, Blommer.
Hvorledes Folk af Middelstanden levede, fremgaar af
Kommunitetets Spisereglement 16831), og hvilke Fordringer
fornemme Folk stillede, ses af Bestemmelserne om det ridder
lige Akademi 1695.
Søndag Middag spiste man paa Kommunitetet Groffen-
brad (Oksesteg), Kaal og Flesk; Aften sød Melkevelling
raed Kringler i, Steg og Fisk; Mandag Middag: sød Velling,
Sild, salt eller fersk Kød; Tirsdag Middag: Kaal, Flesk,
fersk Kød, stegt eller kogt; Onsdag Middag: Mælkevelling,
Sild, Kød; Torsdag Middag: Groffenbrad, Kaal, Flesk; Fredag
Middag: sød Velling, Sild, Kød; Lørdag Middag: Mælkevel-
ling, Sild eller anden Fisk, Kød.
Om Hverdagsaftener var Spisningen paa Kommunitetet
Bød
eller sur Grød, Fisk og Kød.
Paa Akademiet var der tre Slags Spisning3). Betjentene
skulde „spises efter Lands Maner med Frokost, med to lov
lige Retter Middag og Aften, Brød og 01 efter Portion, raed
Fisk og Kød efter Dagene og Tidens Lejlighed".
Ved det andet Bord skulde gives fire gode Retter Mad,
Brød og Bordøl, „hvilket skal være til Middag som til Aften
Steg, Suppe, Ragout, Æbler, Svedsker, Bakkelser eller andetH.
') Bircherods Dagbøger S. 223— 24, jfr. C. E . F. Reinhardt, det
kjøbenhavnske Kommunitets Historie S. 42. *) Rentekamrets
Kbnh. Kontors Kopibog 11. Maj 1695.