213 / 579
2 0 4
Kvindeklæder.
Skørt, et Kaffes Forklæde, et blaat Fløj els Snørliv, et Aksel-
taft, et Hoved taft, en sort Kvindehue, to Gyldenstykkes Huer,
en sort Taftes Klud, en Fjelfras Muffe.
En Savskærers Hustru: en sort Barattes Kjol med graat
„wieretz“ Underskørt, et brunt Stoffes Skørt, en graa Stoffes
Jakke, et stribet Stoffes Skørt, en Polemites Kjol, et rødt
Sarses Skørt, et rødt Atlaskes Snørliv, et sort Taftes For
klæde, en sort Kvindehue, to Muffer.
En Møllers Hustru: en Silkegrovgrøns Kvindehue med
Baand og Knipling, en anden Taftes Hue, en sort Taftes
Halsklud, to Taftes Ærmer, en Muffe, et sort Barattes Skørt,
et Taftes Skørt, en rød flosset Nattrøje uden Ærmer, en
sort Barattes og en sort Polemittes Kvindekjol, en grøn
Klokke og Nattrøje, et graat Sarses Skørt, en gammel
Jakke.
En fattig Blegmands Enke paa Blegdamsvejen havde
kun en sort Barattes Kvindekjol og et sort fifskaftes Skørt.
Det ses, at Slaabrokker brugtes baade af Mænd og
Kvinder.
De franske Moder fik en saa stor Overvægt, at Biskop
pen i Ribe 1664 havde set sig nødt til at forbyde Studenter
at bestige Prædikestolen „med Halsskjorter, lange Haand-
klapper, opskaarne Ærmer, ophægtede Trøjer og anden
Fantasi" ! ).
Hoffet gik i Spidsen med Luxus. Den svenske Gesandt
skriver 1686: „Storagtighed, umaadeligt Vellevned, Pral og
Pragt har nu saaledes taget Overhaand, at jeg ikke kan fie,
hvorledes det vil ende2) “ . Alle fulgte efter, saa der maatte
udstædes Forordninger, der bestemte, hvor vidt enhver
Rangklasse maatte gaa i Klædedragt og Gæstebud, men hvad
der her blev tilladt, blev snart en Regel, som ingen, der
vilde anses for at være af anstændig Tænkemaade, kunde
undslaa sig for.
Pragtfulde Uniformer blev indførte for
*) Giessings Jubellærere I, 316— 10. 2) D. Sml. 2. R. V, 186.