220 / 579
Begravelser.
211
Til almindelige Gæstebud maatte der kun gives 6 Retter
Mad og intet Konfekt af Sukkerbageri, dog undtoges de
højeste Rangspersoner.
Allerede ved Forordningen af 7. Nov. 1682 havde Re
geringen søgt at sætte en Grænse for Udgifterne ved B e g r a
velser. Det hedder i denne Forordning, at Kongen „ugærne
fornemmer, at megen stor Overdaadighed og unyttige Om
kostninger af de fleste over deres Stand og Yilkaar med
deres afdøde Forældres, Børns og Venners Ligs Begængelse
og Jordefærd gøres, hvorved ikke aleneste Gud bøjligen
fortørnes, men endog mange, for at efterfølge de daarlige
Exempler og af en vrang Indbildning, at derved de afdøde
sker nogen Ære og Tjeneste, saaledes over deres Evne for
sætter deres Midler, at de det sent eller aldrig kan forvinde“ ,
hvorimod det anbefaledes hellere ved Sparsomhed og Gav
mildhed imod fattige og nødlidende end ved en skammelig
Ødselhed og syndig Overdaadighed at søge sig et berømmeligt
Eftermæle.
Kjøbenhavns Borgmestere og Raad og Gejstlige, der
havde murede Begravelsessteder, maatte lade deres Kister over
trække med Baj, Klæde eller Læder og bruge Jærnbeslag,
dog uden Fortinning, Forsølvning eller Forgyldning og uden
at beklæde dem indvendig, og ovenpaa Kisten maatte der
være en Messingplade med fire Hjørnebaand og Messingsøm
uden Fryndser. Folk uden Rang maatte ikke bruge mere
end én Kiste, der kun maatte være beslaaet med Jærn og
med 8 Haandgreb; ovenpaa maatte være en Jærn- eller
Blikplade med Aarstallet og den afdødes Navn.
Til at klæde Liget maatte i det højeste bedes to Kvin
der og seks Personer til at lægge det i Kisten, hvilket
skulde foregaa uden nogen Skænkning, Spisning eller Kon
fekt.
Vaagestue over Lig inden Begravelsen var aldeles
forbudt og der maatte kun sendes Bud til de nærmeste
Paarørende om Dødsfald; de Besøgende, der kom i Huset,
medens Liget stod oven Jorden, maatte ikke opvartes, og
14*