327 / 579
318
Kortspil.
(sætte paa Spil), og Hr. Politimester var kommen i Erfaring,
at bemeldte Bedemand paa adskillige Steder skal have brugt
Hr. Politimesters Navn, ligesom han lod samme Okse opsætte
eller forspille, men han nægtede at have handlet paa anden
Maade, end at dersom de vilde gøre Fuldmægtigen den
Tjeneste, skede Herren derudi ingen Mishag, og tilstod, at
Hans Povlsen ej havde begæret og sagt, at han skulde lægge
Hr. Politimesters Navn dertil" *).
Yed denne Tid kom K o r t s p i l i mere Brug, end det
havde været i Forvejen. I 1685 beretter den svenske Ge
sandt, at Kongen om Aftenen spillede Landsknægt, hyilket
han mest yndede, skønt han ellers ikke havde stor Tilbøje
lighed til S p il2). Kongen spillede ogsaa kun i Almindelig
hed en Snes Aftener om Aaret, og ved Hoffet spilledes
L ’hombre, Skærvensel og Lanter 3) ; af Kortspil kendte m;ui
desuden Passe dix, Labete, Femkort, Piqvet; Cinque et
Neuf, der nævnes hos Tøger Reenberg, var et Tærningspil.
I 1673 fik Frederik Jakobsen og Medinteressenter Ene
ret i 12 Aar paa at forfærdige Spillekort, men de var saa
daarlig gjorte, at Kræmmerne ikke vilde tage dem i Handel,
uagtet det i det kgl. Privilegium hed, at deres Kort skulde
være lige saa gode som Peter Meffarts K o rt4). I en Lære-
kontrakt for en Kræmmerdreng 1688 hedder det bl. a., at
han skal holde sig fra al Skødesløshed som Kortspil og des
usømmelige Bedrifter s).
Efterhaanden synes Tilbøjeligheden for Hasardspil at
være vokset saa stærkt, at Kongen den 1. Oktober 1698
*) Raadatueprotokollen. z) D. Saml. 2. R. Y 147. B) Meiborg,
Christian V’s Hof, S. 39—40. 4) Jakob Worm skriver i sin
Satire over Griffenfeldts Broder Albert Gyldensparrc:
I lærde Skrifter er han en erfaren Mand,
Me ff erdi opus var ham stedse udi Iland.
Mefferdi opus er hvad vi kalder Jakob Holmblads samlede
Værker. 5) K. D. VI, 526. Meddelelser om Silke-, Ulden-
og
Lærredskræmmerlavet, S. 24—28.