225 / 660
2 1 8
DET KONGELIGE THEATER
1801—25.
K le is ts „D a s K atch en von H eilb ron n “ er ik k e sk re v e t med
Scenen fo r Ø ie; det „sto re h isto riske R id d e rsk u e sp il“ , som det kald es
paa T itelb lad et, h ar i denne som i andre H en seen der megen L ig h e d
med Gloethes „G o tz “ , medens dets extatiske E lem en t m inder om, men i
In ten sitet lan gt o vergaaer S ch illers „ Ju n g fr a u von O rlean s“ .
N aar
„K a tc h e n “ alligevel hører til det tyd sk e N ationalrepertoire, sk y ld e s
dette en m eget gjennem gribende scen isk B e a rb e id e lse , men til en
saadan maatte den danske O versæ tter, O. N . R o sen k ild e, savn e de fleste
litteraire F o ru d sæ tn in ger, og h vad han fik ud a f S ty k k e t, maatte endda
yd e rlig e re tillempes efter den fe stlig e A nlednin g, D ronningens F ø d s e ls
dag 1 8 1 8 , som dets O pførelse sku ld e fo rh e rlig e ; det m aatte g jø res b ekvem t
til In d læ gg else a f K o rsa n g e og D an se, mange Scen er m aatte fald e bort
og med dem den forud alt noksom svag e M otivering, og de voldsomme
S p rin g i Scenegangen m aatte fo re g aa o ver endnu mere gabende K lø fte r
end i O riginalen. In te t U nder da, om Opførelsen ik k e kunde væ k k e
Sp o r a f F o re stillin g om S k u esp illets m æ rkelige E g e n s k a b e r: dets k ra ftig e
V irk elig h ed sp ræ g , der ik k e g aae r afveien fo r det tilfæ ld ig e D a g lig liv s
Om stændigheder og dog h ensæ tter Læ se rn e i en vid u n d erlig poetisk
V erd en , Sp ro gets mandige E n e rg i, K a ra k te re rn e s d ristige U d fold else i
hele deres K o n se k ve n s. M an fæ sted e sig kun ve d det Sæ re i den
kvin d elige H ovedperson s S jæ le liv — en T ilstan d , der fo r en moderne
B ev id sth e d staaer som et U d sla g a f H ypnotism e, men i S k u esp illet
fo rk la re s p aa rent fan tastisk M aade — og udlo fo rø v rigt det hele
m islyk k ed e og m eningsløse A rrangem en t, med h vilk et Th eatret h avde
g jo rt „P ig e n fra H eilb ronn “ til en saadan scen isk Um ulighed, at tre
F o re stillin g er v a r A lt, hvad der kunde naaes.
D e n e n g e l s k e L it t e r a t u r s s tø rs te N a v n v a r d e t P e t e r
F o e r s o m s u v is n e lig e F o r t je n e s t e a t b a n e V e i t il S k u e p la d s e n ,
ik k e u d e n a t d e r r e is t e s s e ig M o d s ta n d m o d h a n s B e s t r æ b e ls e r .
A lle r e d e i B e g y n d e ls e n a f A a r h u n d r e d e t in d le v e r e d e h a n s in
O v e r s æ t t e ls e a f „ J u l i u s C æ s a r “ t il D ir e k tio n e n , m e n fik d e n t il
b a g e s e n d t som „ i k k e p a s s e n d e til O p fø r e ls e p a a d e n d a n s k e
S k u e p la d s “ b a a d e a f p o lit is k e , æ s t h e t is k e o g ø k o n o m is k e G r u n d e :
S t y k k e t va r, fo r r e v o lu t io n a ir t , d e ts t h e a t r a ls k e K o n s t r u k t io n fo r
v id t lø ft ig , o g d e ts I s c e n e s æ t t e ls e v ild e k o s t e fo r m a n g e P e n g e .
E f t e r a t R o s in g s A ffæ ld ig h e d h a v d e t v u n g e t h am t il a t træ d e t i l
b a g e f r a S c e n e n , v a r T h e a t e r s t y r e ls e n t ils y n e la d e n d e i s in g o d e
R e t , n a a r d e n e n d n u m e re e n d fø r b e t r a g t e d e en S h a k s p e a r e -
O p fø r e ls e som e n U m u lig h e d . M e n o v e r a lle B e t æ n k e lig h e d e r
s e ir e d e d o g o m s id e r F o e r s o m s E n e r g i, o g 1 8 1 3 g ik d e n fø r s t e
s h a k s p e a r s k e T r a g e d ie o v e r S c e n e n : „ H a m l e t “ , som v a r v a l g t
fo rm e d e ls t s it d a n s k e S t o f o g s in p a a d a n s k G r u n d fo r e g a a e n d e