227 / 660
2 2 0
DET KONGELIGE THEATER
1801—25.
sm u k M u s ik , d e r b e h a g e d e s a a r e , m e n lig e fu ld t b r ø d V æ r k e t s
s t r e n g e H o ld n in g til S k a d e fo r d e n r e t t e O p fa t t e ls e a f d e n
s to re D ig t e r .
T r e e n g e ls k e S k u e s p il fik P la d s i T id e n s Y n d l in g s -
r e p e r t o ir e : „ S e l i m , P r i n d s a f A l g i e r “ , S ø r g e s p il i fem A k t e r
a f J o h n B r o w n ( 1 7 1 5 — 66), „ D e n h j e m k o m n e N a b o b e lle r
U d e n E e t s i n d i n g e n S i n d s r o “ , K o m e d ie i fem A k t e r a f
T h o m a s M o r t o n ( 17 6 4 — 1 8 3 4 ) , o g ^ M u n t e r h e d s T r i u m f
e lle r L e e n a a r D u k a n “ , K o m e d ie i fem A k t e r a f P r . R e y -
n o l d s (I. S . 5 3 0 ).
D e t fø r s t e e r e t t r i v i e lt R o u t in e s t y k k e i
t y r k is k K o s t u m e , fu ld t a f R ø r e ls e o g tom D e k la m a t io n , o g f o r
t je n e r in g e n y d e r lig e r e O m ta le tr o d s s in e t r e o g t y v e O p fø r e ls e r .
D e to a n d r e d r e v d e t t il e n d n u h ø ie r e T a l o g m a a , s k jø n d t a f
f o r s k je llig t V æ r d , t a g e s i n æ rm e r e Ø ie s y n som fr e m træ d e n d e
E x e m p la r e r a f d e t e n g e ls k e L y s t s p i l .
„ D e n h j e m k o m n e N a b o b “ er et æ gte B a rn a f den en gelske
K om edies solide M use, en dram atisk Person ifikation a f se lve Jo h n
B u li: fa s t og b red i T ræ k k en e, rødm usset og sund a f A n sig tsfa rv e
som den, h vis S a fte r ere dannede a f fø rste K la s s e s O xekjød og k ra ftig
P o rter, p aa eengang jo v ia l og k o le risk a f Temperament. I virksomm e
G rupper ere Person ern e stilled e imod hinanden: den m enn eskekjæ rlige,
god gjørend e og paa G rund h e ra f nu næ sten fattige H errem an d S ir
H ub ert Sta n le y og hans k jæ k k e , tro faste Søn Charles med hans E lsk e d e ,
den ædle og skjønne C am illa; den hovedrige O stindianer V o rtex, h vis
topmaalte F o rfæ n gelig h ed kun nu og da maa bøie sig under A n
fæ gtelsern e a f den slette Sam vittighed, som hans m islige F o rtid har
efterlad t ham , hans h jerteløse, p ralesyg e og med alle P arven u en s slette
E g e n sk a b e r udrustede D atter og hans d epraverede S læ n g a f et T jen ersk ab ,
der efterlign er H ersk ab e ts L a s te r ved at overd rive dem ; den forhen
retsin d ige F o rp a g te r Oatland, som er falden i disse D om estikers K lø e r
og bleven ud plyndret a f dem, sam t hans to b rave B ø rn Je n n y og
F ra n k ; endelig den ko stelig e gam le S k ræ d d er R a p id , Godmodigheden i
egen P erson og E ie r a f en ved æ rligt A rb eid e e rh vervet ko lo ssal
Form u e, med hans Søn D ick R ap id , fo r hvem A ltin g sk a l g aa „v u p ti
i G alo p “ , og som h ar den m est brændende L y s t til at b ruge sin
F a d e rs P en g e i det samme hurtige Tempo, men fo rresten er en hj ertens-
god F y r . K a ra k te re rn e ere skaarn e som k raftig e T ræ sn it, fine A f
sk yg n in g er er der ik k e T ale om, men m enneskeligt L iv er der i dem,
og de b rin ges til at b ekjen de deres Indhold under en ly stig t b evæ get
H an d lin g,
der n avn lig h v irv le r den glad e Sk ræ dd ersøn saaledes
omkring i N aboben s rig e Salon er, at han h ar ondt ved at finde sig
se lv ig jen . Om sider kommer dog A lt paa sin rette P la d s ig je n efter
K eh rau sen , og det H ele ender i Gammen og G læ de.
F ry d e n d ah ls