Previous Page  355 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 355 / 660 Next Page
Page Background

FRU HEIBERG.

343

sig sin glimrende Bane. „ I elsker Sm aa?“ spørger Maria i

Traged ien Ginlio Romano, da kan kar leget med kendes lille

Giovanni. „ Ja , tki de er saa sto re!“ lyder kans Svar — en

R ep lik , der ker fik noget a f en profetisk K lang, skjøndt Ingen

endnu dengang kunde ane, kvilken Betydning der kunde

lægges i den.

Y e d Nielsens Aftenunderkoldning den 8. Januar 1826

deklamerede Jokanne Patges Castellis D igt „Lob der K lein en“

og køstede stort B ifald for sin Fremsigelse. Maaneden efter

assisterede kun F rydendak l ved kans Deklamatorium. Det bestod

a f et P a r Musikstykker for Orkester, en Række enkelte Recitationer,

saasom Wessels „Gaffelen“ , Baggesens „K irkegaarden i Sobradise“ ,

Oehlenschlågers „Roeskilde bygges“ o. 1., samt nogle dramatiske

Scener. En a f disse betegnedes paa Plakaten som „Hans og

Trine, D ialog a f Poul Martin, ved Hr. Rosenkilde og Jfr . Patges

— Stævnemødet mellem de to lialvvoxne Skolebørn med paa­

følgende Tvist og eklatant Opslag, senere af Poul Møller ind­

lemmet som Slutningsdigt i kans Cyklus a f „Scener i Rosenborg

S lo tskave“ . Paa sin Frip lads i Tkeatret sad J . L . Heiberg, som

kavde skrevet Prologen til Aftenunderkoldningen; mere end de

fleste Andre blandt Tilskuerne havde han sin Glæde af den

Slagfærdighed og det Lune, der aabenbarede sig i Sammenspillet

mellem de to Udførende, den fyrretyveaarige Rosenkilde som

den opløbne Dreng med de leddeløse Lemmer og den pur unge

Pige, hvis Rolle faldt sammen med kendes egen Alder, og som

dog beherskede den med saa fuldkommen Overlegenhed, og i

Vaudevilledigterens Hjerne begyndte der at fonne sig et

dramatisk B illede med disse to F igu rer som Midtpunkt. Ovei

veielsen af, i hvilke Forhold de mest passende og med størst

V irkn ing kunde hensættes, førte ganske naturligt til en Skildring

a f Pigeinstituternes overfladiske Væsen, snait ordnede^ Planen

sig i alle sine Enkeltheder, og i saa utrolig ko it flid blev

„Aprilsnarrene“ gjort færdig, at der for A lvoi kunde tænkes paa

at have S tykk e t tilstrækkeligt indstuderet og prøvet til Opførelse

allerede den 1. April. Dette naaedes dog ikke, og først Treugers­

dagen derefter gik den nye Vaudeville over Scenen. Om dens

Udspring fra den ovenfor omtalte Aftenunderholdning mm ei

endnu Trine R ars Rep lik til Hans Mortensen, da kun giver sin