358 / 660
EKU HEIBERGr.
345
for K a ssen .“ Hendes Udførelse a f Rose i „To Ord“ (S. 230)
fremkalder følgende Karak teristik : „Hun liar et overordentligt
Forsp ring for de fleste andre Begyndere derved, at hun har
gjennemgaaet Danseskolen og derved erhvervet sig en Sikkerhed
og Gratie i sine Stillinger og Bevægelser, hvorpaa det for
bestandig skorter hos mange, selv a f de talentfuldeste Kunstnere.
I sine Bevægelser er hun aldrig stiv og precieuse, men heller
aldrig ubehændig og keitet. Det Første er en Maske, som
Forlegenheden paatager sig; det Andet er dens naturlige Y ttring :
men Jfr . Påtges behøver aldrig at være forlegen med sine
Stillinger; hendes naturlige og gratieuse Frihed paa Scenen
lader hende stedse finde de rigtige.“ De mærkelige E vner hos
den unge Kunstnerinde, som Dramaturgen Heiberg atter og
atter pegede paa, forstod han som Skuespilforfatter ypperligt at
skaffe praktisk Anvendelse. E fter „Aprilsnarrene“ skrev han
„ E t E ven ty r i Rosenborg H ave“ , hvor Christines Rolle var lagt
tilrette for J f r . Patges og atter beregnet paa Sammenspillet
med Rosenkilde. Derpaa fulgte „De Uadskillelige“ med Carolines
ungdommelige Forlovelses-Erotik og endelig „E lverhø i“ , hvis
Agnete den unge P iges fine, anelsesfulde Spil gjorde til Stykkets
Hovedrolle trods Mad. Wexschalls Elisabeth, Nielsens Ridder
Ebbesen og R yg e s Konge. Da Johanne Patges i November 1828
første Gang udførte denne Rolle, som hun beholdt i syvogtyve
Aar, var hun bleven konfirmeret en Maaned iforveien. F ra Ju li
1825 havde hun været antagen som E le v ved Theatret med 25
Rdl. aarlig, og Aaret efter var hun bleven „dramatisk E le v “ ,
det v il sige fritagen for Dansetjeneste, og havde faaet sin Aars-
løn forhøiet til 100 Rdl. Til kongelig Skuespillerinde med 300
Rdl. fast Gage blev hun udnævnt den 1 Ju li 1829.
Endnu inden Agnetes Skikkelse var bleven formet over
hendes Personlighed og Talent, havde Johanne Patges i E fte i-
aaret 1827 udført sin første Elskerinderolle som Preciosa;
hendes brunette, tungsindige Yd re passede godt til den syd
landske, sværmeriske Pige, og hun var ikke langt fra at sætte
K jøbenhavn paa den anden Ende ved sit Spil. I Septembei
1828, da Shakspeares „Romeo og Ju lie “ gik første Gang ovei
den danske Scene, blev derfor denne navnkundige Rolle lagt i
den pur unge P iges Hænder, og hendes Udførelse vakte en