362 / 660
FRU HERBERG.
349
end Antonies jevne Hyggeligliecl, om Ninons aandfnlde Person
lighed og tragiske Smerte fængslede mere end Amandas barnlige
Ubevidsthed og Kjærlighedslykke. Men paa den mest uventede
Maade frapperede hun dog maaske som den blinde provencalske
Kongedatter, og de Træk af sin Fremstilling, hun har gjen-
fortalt, have
forøget In
teresse ved
at indvie os
i det Tan
kens Arbei-
de, denStræ-
ben efter
fuld For-
staaelse,
hun anvend
te paa Ud
formningen
af sine Rol
ler. „Jeg
havde med
overorden
lig Kjærlig
hed, Alvor
og Interesse
indstuderet
Jolanthes
vanskelige,
men tak-
J o h a n n e L u i s e He i b e r ' g .
Malet af Aumont
1833
.
nemlige
Rolle,“ siger
hun.
„At
,
kunne sive Talen og Følelsen frit Løb, uden at Ørets Ild talte
med, var det, der især vakte min Kamp og mit Studium. Ve
i mine ensomme Nattetimer at beskjæffige mig med denne Bolles
Udførelse, lykkedes det mig lidt efter lidt at vende Blikket
Synet ligesom indad i Sjælen, istedenfor at lade Glansen
1
Øiet
straale udad. Dette er en Fornemmelsessag, som ikke let ladei