353 / 660
FRU HEIBERG.
341
Repertoire, der overdroges hende, vandt Mad. K ragh en stadigt
større og sikkrere P lads i Publikums dunst ved sit naturligt
indtagende Væsen, sit livlige og elskværdige Naturel i Forbindelse
med den Smag og Dygtighed, hvormed hun anvendte sine Frem
stillingsmidler, de musikalske saavel som de dramatiske. A t
hun døde den 24. Mai 1839 i en A lder a f kun niogtyve Aar,
efterat hun fire Maaneder forinden havde betraadt Scenen for
sidste d an g som B rig itte i „Even tyret paa Maskeraden“ („Den
sorte Domino“) ved Stykkets Premiere, vakte derfor almindelig
Sorg og føltes som et Savn, det vilde falde Theatret saare
van skeligt at faae erstattet, en Formodning, som ogsaa fuldt ud
bekræftede sig en Menneskealder igjennem.
J o h a n n e L u i s e P å t g e s blev født i Kjøbenhavn, i
„L ille R avn sbo rg “ paa Nørrebro, den 22. November 18 12 . Hun
var det næstyngste a f de ni Børn i Æ gteskabet mellem den
katholske Køliner Chr. Heinr. Patges og den jødiske Frankfurter-
inde Henriette Hartvig. Faderen, der var en fantasifuld og
jovial, men lidet handlekraftig Natur, havde i Begyndelsen af
Aarhundredet bosat sig i K jøbenhavn som Vinhandler og gjorde
her Bekjendtskab med sin tilkommende Hustru, der ifølge en
Fam ilietradition skal være fiygtet fra sit Hjem med en fransk
Officier. Hun var i Besiddelse a f megen praktisk Sands, en
ukuelig Energi og et i mange Henseender høist originalt Væsen.
Da det gik tilbage med den lille Forretning, især efterat Bom
bardementet 1807 havde ødelagt Lageret, blev det hende, der
mere og mere overtog Ledelsen a f den Værtshusholdernæring,
der skulde skaffe Fam ilien dens tarvelige Udkomme, og tilsidst
svang hun sig op til Enehersker med Manden som underordnet
Led 1 Bedriften og blev i Tidens Løb ved Flid, Paapasselighed
og Dygtighed i Fag et en ret velstaaende Kone, hvis Beværtning
i B ye iT og om Sommeren i et Telt paa Dyrehavsbakken stod i
R y for Varernes gode Tilberedning og propre Anretning, saa at
hendes K lien tel b lev baade stort og notabelt. Men inden
hun bragte det saavidt, havde hun mange Fattigdommens Aar
at gjennemgaa med sin store Børneflok og sin letsindige Æ g te
fælle. Med andet jyd ske Regiment, hvis Officerer spiste ved
hendes Middagsbord, drog hun 18 16 til Aalboig. En a
n er