338
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
desbeclre fandt Foersom sig tilrette med en Rolle. Hans Ind
bildningskraft havde da et frit F e lt at bevæge sig paa, den
opfandt de snurrigste Enkeltheder og udstyrede Figu ren med
de mest karakteristiske, a f dyb Natursandhed prægede Træk.
Thi de Momenter, der dannede Underbygningen for hans Fan tasis
kombinerende Arbeide, vare aflurede V irkeligheden , for hvis
komiske Sider Foersom havde et skarpt Øie og en medfødt
Modtagelighed, og da han med Fork jæ rlighed færdedes i de
jevn ere L a g og daglig
havde Middelstandens
guddommelige Spidsbor
gerlighed paa nært Hold,
hk hans egen Samtids
danske F ilister, Hoved
stadens og Provinsbyens
Smaamand med det tran
ge S yn , det bornerte
Raisonnement og den saf
tige Suffisance i ham en
Fremstiller, hvis L ig e i
paalidelig Naturtroskab
og komisk K ra ft Theatret
ikke senere har havt.
Stod han ikke i første
Række blandt vore store
Holbergskuespillere, saa
ragede han desmere frem
. _
1
Udførelsen a f det na
tionale Lystspilrepertoire, som Tiden bragte, og som ju st søgte
sme Emner i det Borgerstandsliv, som Foersom kjendte oo-
giengav bedre end nogen Anden i hele dets snurrige E ien -
dommelighed.
A f dette Repertoire, der a f sig selv kom hans E vner
miøde, medens han til Gjengjæ ld kastede sit Lunes muntre
Sk]ær over det og ga v dets Skikkelser L ivets sikkre Præo-
kan efter Tidsfølgen nævnes den korsørske Haandværker Jøro-en
Vadt i „K on g Salomon og Jø rg en Hattemager“ , Litterafcus
Ledennann i „Recensenten og D y re t“ , Materialist Buurmann i
0. M. Foersom.
Tegnet af Monies.