PIIISTER.
333
K latterup og Ledermann i „Recensenten og D y re t“ , Vinter i
„ E t E ven ty r i Rosenborg H ave“ o. fl. Til Hertz’s Skuespil er
hans Navn knyttet særligt ved to livsfyldige Sk ikkelser: den
fedtet beregnende, filistreust snilde Ego ist August i „Spare
kassen“ og den snurrige E lsker Lord Hastings i „Ninon“ . I
Overskous Stykker maa han fremhæves som Skræddermester
Hase i „Kunstnerliv“ , Entrepreneuren Dangie i „E n Fødsels
dag i Slu tteriet“ , Peter Kaninstok i „Capriciosa“ , Sladder
hanken W inge i „E n Bryllupsdags Fataliteter“ og Boghøkeren
Peer Quit i „ P a k “ . I Paludan-Miillers „K jæ rlighed ved Hoffet“
gjenfødte han Graziosoens Type som Kammertjeneren Pierrot,
hans vimse Kammerraad K rah l i Arnesens „R eiseeven tyr“ var
med sin rappe Tale og sine smaa iltre Skridt i de kvaste-
behængte K ravestøvler en aldeles kostelig Figur, og ikke mindre
paalidelig i Ord og Bevægelser var denne Skikkelses Antipode,
den kalkunske Bonde i „En .Sønd ag paa Amager“ .
Tidsrummets fremmede Litteratur stillede Phister Opgave
paa Opgave og gav ham Leilighed til at udarbeide en lang
Række a f Skikkelser, hver med sit bestemt fremtrædende Sær
præg, en proteusagtig Mangfoldighed, som skyldtes Kunstnerens
mærkelige E vn e til at finde det Centrale i en F igu r eller det
Egenartede hos den, ud fra hvilket dens Karakter bedst lod sig
anskueliggjøre. Som enkelte fremstaaende Punkter i Phisters
omfangsrige Repertoire skulle vi efter Tidsfølgen, fra han som
treogtyveaarig vak te almindelig Opmærksomhed ved sin Ud
førelse a f Sølles Rolle i Shakspeares „Muntre Kon er“ til han
1849 fremstillede den politiske Provinsærgjerrighed i den herlige
Kancelliraad B irch s Lignelse, fremhæve følgende enkelte Præsta
tioner: den moralsk anløbne og socialt forkomne Charles i „Den
første K jæ rlighed “ , den vevre franske Friseur Partout i „De
forliebte Haandværksfolk“ , Kræmmersvenden Oscar i Scribes
„Kostg jængeren “ , Tjeneren V ictor i Scribes og Boyeldieus „De
to Nætter“ , Kap itain Scipio i Herolds og Halevys „Ludovic ,
Italieneren Cantarelli i „K lerkevænget“ , den vigtige og vimse
Politimand Desaunais i „Michel P errin “ , Mandarinen Tsing-Sing
i „Prindsen a f China“ , Fortunatus i „Ambassadricen , G ilP e rez
i „Den sorte Domino“ , Sulpice i „Regimentets Datter , den
ængstelige Hofmand Grev Campo Major i „Kronjuvelerne . Man