Previous Page  342 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 342 / 660 Next Page
Page Background

PHISTFR.

331

Koriixen (thi Navnet forbyttes, uden at V ielgeschrey mærker

det), der ledsager den forklædte Leander og staaer ham bi med

den vanskelige Tale om Paafuglen og Skrivetavlen, leverer ham

den R ing , som Fæ tter flyede dem til Jomfruen, skildrer den

mageløse Bogholder, imod hvem han kun er som en Maddik at

regne, og hans

regula Petri

, indtil han er lige ved at blive

fangen i det vanskelige Regnestykke med Strygemaal og Top-

maal og kun frelses ved Pernilles snarraadige Nødraab tilbedste

for den sorte Høne. Kun en lille Pause, og han kommer atter

frem, fuldstændig omskabt som Advokaten, stor, bi ed og tyk i

Mælet, fuld a f alle de Pudserligheder, som hører til Oldfux’s

N atur, men skjulende ham under alle en fagmæssig Ju rists

doktrinaire Formaliteter, overstrømmende a f lærde Citater og

opfindende i samme Nu den spanske Maade at diktere paa, som

gjør et saa stort Indtryk paa V ielgeschrey, at han er lige ved

at blive dens Discipel og Udøver. Saa forsvinder Advokaten,

men kun for strax efter at give Plads for den krybende, under­

danige Tydsker, der ikke tør banke paa, „denn das ware allzu

dreist“ , og som saa trods alle Afvisn inger og al Modstand be­

gynder at opregne sine utallige Fortjenester som „em gelehrter

Mann“ og „ein Patricius von Geburt“ , der tjener

par Honneur

„und um die biosse K o s t“ . Det Beundringsværdige ved disse

Sk ikkelser ligger ikke blot i den vidunderlige Overgang, den

dybe K lø ft, som skiller Figurerne fra hinanden, og som næsten

gjør det ubegribeligt, at det er det samme Menneske, v i se for

os i Advokatens vide Silkekappe under den sorte A llongeparyk

og i den luvslidte blaagraa Dragt med det aldeles ubestemmelige

Sn it og de korte Æ rmer, den svære Thingstud og den forsultne

Eventyrer. Fø lger man Træk for Træk, hvorledes hver enkelt

R ep lik b liver gjeng ivet, saa kan man kun staa beundrende

overfor den fuldendte Kunstner, som har udfoldet alt sit laten t

og ikke agtet noget eneste lille Punkt for ringe til at hel ige

det s in ' Opmærksomhed og tage det med. Hvorledes bliver

f. Ex. den i sig selv monotone, men med en saa mage øs

og aldrig svigtende Tungefærdighed fremsagte Remse over

Universiteterne ikke moduleret og varieret! Naar han kommer

til „F rank fu rt an der Oder“ og lægger det stærke E ftertry

netop paa „an der Oder“ , eller naar han efter en lille Strøm af