339 / 660
DET KONGELIGE THEATEK,
1825-49.
V ilkaar og deres Forudsætninger. I den fireogtyveaarige' S kue
spillers energiske og livfulde Personlighed fandt denne kjøben-
havnske Figaro en Legem liggjørelse saa frisk og fy ld ig som
ingensinde før. Fem A a r skille denne Henrik fra den ikke
mindre omfangsrige Hovedrolle i „Henrik og Pern ille“ , som
kræver den Dobbelthed i Spillet, at Tjeneren i sin Herres K læder
bedaarer Kammerpigen med sin E fterlign ing a f det elegante
Væsen, medens for T ilskueren
Lakainaturen skal stikke frem
bag de laante F je r. Imellem
disse to Koiler, som betegne
Høidepunktet a f Phisters V irtu
ositet paa dette Omraade, ligge
Henrikkerne i „Den politiske
Kandestøber“ , „D idrik Men-
schenskræk“ og „D et lykkelige
Skibbrud“ , i hvis Forklædnings
scene hans skarpe Sands for
Dialekteiendo mmelighe der
1
ag-
de sig glimrende for Dagen i
Fremstillingen a f den holland
ske Matros, hvis Udseende, Tale
og Gang var iagttaget a f Phister
ved Studiebesøg i Nyhavns
Sømandskjældere og gjeng ivet
med forbausende Sikkerhed.
Den 4. April 1843 udførte
Phister for første Gang Oldfux
i „Den Stundes]øse“ . Denne F igu r minder i sin Opfindelse
og Ledelse a f Intrigens „Machine“ i meget om Henrik,
men man bør dog ikke udenvidere slaa de to Sk ikke lser
i Hartkorn med hinanden. Hos den løse og ledige „Avan-
turier“ Oldfux mangler det Træk a f Hengivenhed for Herren,
der saa hyppigtkaster
et mildn ende Skjæ r over den snu
T jeners Udnyttelse a fSituationen; de ere begge
tilfals for
gode Ord og B etaling, begge opfindsomme paa Udveie og
hensynsløse i Gjenneihførelsen a f deres Paafund, men medens
Henrik ved al stilles indenfor Husstandens Kamme ligesom har