336 / 660
PHISTER.
325
Ved den sidste Lin ie trak han Sablen og vendte sig om mod
Kongelogen . Baade paa Scenen og paa Tilskuerpladsen virkede
det hele Optrin elektriserende, en formelig Ju b e l brød løs,
tvertimod al E tikette ved Kongebesøg i Theatret, og den for
øgedes, da Georg Zinck løftede Knøsen iveiret og kyssede ham.
„D et var dog S . . . . til D ren g !“ lød en dyb Stemme fra Parkettet.
Det var den bekjendte Sømand og Sømandsven Kommandeur
Sølling, der gav sin Begeistring Lu ft i dette djerve Udbrud.
Phister vedblev endnu en Tidlang at modtage Ba llet
skolens Undervisning, men hans Overgang til Skuespillet blev
dog omtrent vedtagen efter denne første Optræden, og han fik
Lindgreen til Instrukteur. F lere a f Skuespillets Drenge- og
Pageroller tildeltes ham, og han medvirkede for første Gang i
en holbergsk Komedie den 9. Marts 18 2 1, da han spillede anden
Dreng i „Den politiske Kandestøber“ , samme Aften som Kind
betraadte Scenen sidste Gang. Da han var tilstede paa Theatret
tidligt og silde, hørte og saae Alt, hvad der gik, og havde en
Hukommelse, der var ligesaa stærk, som hans Opfattelsesevne
var skarp, var han inde i det meste a f Repertoiret og kunde i
en snever Vending og med kort Varsel bøde paa tilfældigt op-
staaende Lakuner. Denne hans store Anvendelighed b lev ham
til megen Gavn i Begyndelsen a f hans Theaterbane, thi dels
b lev han a f og til honoreret godt for saadanne Tjenester, dels
fik han derved Led ighed til at vise sig for Publikum i meget
forskjellige Roller. Blandt disse var der, sælsomt nok, en
enkelt Gruppe, som Direktionen fortrinsvis favoriserede ham
med, skjøndt det var den, han daarligst passede til og nødigst
udførte: de unge E lskeres. Først i 1826 tildeltes der ham et
P a r Roller, i hvilke han kunde lægge sin særlige Begavelse for
Dagen : Je a n i „R ingen Nr. 1 “ . og F eu i „R ingen Nr. 2 “ , to
fixe franske Tjenere, som gav ham Ledighed til at udfolde hele
sin Verve, og i hvilke hans Balletlærdom kom ham til god
Nytte. Aaret efter maatte han endog remplacere Nielsen som
Leporello, efter Forslag a f L . Zinck, der lærte ham Partiet paa
en halv Snes Dage, og som Johan i „Ungdom og Galskab“ løste
han med stor Bravour en anden musikalsk Opgave af ikke saa
ganske lille Omfang. Ved denne Tjenstivrighed havde Phister
i en A lder a f enogtyve A ar allerede 11 9 forskj ellige Rollei at