Previous Page  333 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 333 / 660 Next Page
Page Background

DET KONGELIGE THEATEK 1825-49.

sin Samtids stolteste Kvinder, sky for al Berøring med Smudset

og lidet tilgjængelig for Andre end dem, hvis Værd som Venner

havde staaet sin Prøve.

I Spidsen for den T ilgang, Personalet modtog i den her

behandlede Periode, møde vi et a f Skuepladsens berømteste

Navn, en Kunstner, hvis halvhundredaarige Theaterliv har sat

de dybeste og varigste Mærker i Scenens H istorie, og hvis

Virksomheds Omfang foreløbigt kan betegnes med Tallet paa de

Roller, han har ud fø rt: tilsammen noget over halvsyvende-

hundrede — et Antal, der er uden Exempel ved vor Skueplads

og maaske eiheller er naaet ved nogen anden.

J o a c h im L u d v i g P h i s t e r blev født i K jøbenhavn

Lørdagen den 23. Mai 1807. Slægten kan forfølges tilbage til

Midten a f det syttende Aarhundrede, da en Jochum F r. Ph ister

var bosat som K o k i Kjøbenhavn. Hans Sønnesøn var Præst i

(7

eerslev ved Slagelse, en høi, svær Mand med et livligt Tempe­

rament og megen Humor; a f hans Sønner slægtede Lu d v ig

Harboe Phister, født 1779, ham mest paa baade legem ligt og

aandeligt. Han b lev sat i Slagelse Skole og var i Mesterlektien,

da det syv A ar yngre Slagelsebarn Christen Rosenkilde sad i

Sinkelektien. Som Student ernærede han sig ved Undervisning,

blev med Tiden Førstelærer ved Nikolai Skole i K jøbenhavn og

fik sluttelig Embede som K lokk er ved Helliggeistes K irke. Han

naaede en meget høi A lder og var med sin stærktbyggede, om

end a f Aaiene bøiede Skikkelse og i sin noget gammeldags

D ragt en kjendt Mand paa K jøbenhavns Gader, erindret endnu

a f Mange; døv var han bleven paa sine gamle Dage, noget mere

„end K lokkere og Kanonerere pleie at væ re“ , som hans Ko llega

fra Grenaa ud trykker sig, men stadigt var han en Ven a f jo v ia l

Skjem t og selv udrustet med rigt Lune. Hans Hustru, født

Zahitmann, var et Mønster paa en dygtig Husmoder og om­

fattede med den varmeste K jærlighed og besindig Omhu de ti

Børn, som det meget unge Æ g tep ar velsignedes med. Det ældste

var en Søn, Fritz, som blev en flink A rtilleriofficier og derefter

tog A itium med bedste K a rak te r; den sex A ar yngre Lud vig

var tilstede ved Fxam inationen og saae med Stolthed sin Broder

sidde ved det grønne Bord i Uniform og med Æ ressabel ved