335 / 660
324
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
den, at Patriotismen i Thaarups fædrelandske Id y lle r „Høstgildet“
og „Peters B ry llu p “ maatte beskjæres; de norske Undersaatter
kunde ikke længer bringe den danske Konge deres Hyldest, og
et P a r andre F igu rer — en Kolonist, fra Alheden og hans Søn,
Gardisten Ja cob — bleve indsatte! Som Honorar for Omar-
beidelsen skulde Thaarup have Indtægten a f Stykkernes første
Gjenopførelse. Under Indstuderingen blev der sendt Bud til
Balletskolen efter en „Dansedreng“ , som kunde udføre en Barne-
rolle i „Høstgildet“ , bestaaende a f et Vers. V alget faldt paa
Phister, som uden Modsigelse var det bedste Hoved blandt
E leverne — det havde han noksom viist baade ved sin Lære-
nemhed og sine Spilopper. P aa Syngeskolen spurgte Ludv ig
Zinck ham, om han havde Stemme og kunde nogen Musik: ja ,
han kunde hele det løbende Repertoire a f Syngestykker udenad.
Han sang da et K o r a f „De to D age“ , tilmed baade Over
stemmen og Understemmen, og efter dette um iskjendelige B e v is
paa musikalsk Gehør, som samtidigt havde aabenbaret en ual
mindelig tydelig Textudtale, gav Zinck sig til at spille Melodien
for ham. Lu d v ig Phister kunde den tildels iforveien og sang
den derfor fuldt korrekt efter et Par Forsøg, saa at Zinck ud
brød: „Du er jo en brillant D ren g !“ Den 15 . Mai 18 19 var
Forestillingsaftenen — den første, der saae Phister foran Lam pe
rækken. Huset var udsolgt til de to yndede S tykker, der til
med gaves i et særligt Øiemed, og Frederik den Sjette sad i sin
Loge. Bønder a f alle A ldre og begge K jøn fyldte Scenen, for
at modtage de hjemvendende Soldater, hvis Ankomst den fjerne
Militairmusik bebuder. L ig e før Indtrædelsen hængte Georg
Zinck, som spillede Gardisten, sin Sabel med det hvide Bandoler
om Halsen paa den tolvaarige Dreng, og i denne Udrustning
traadte saa Phister, efterat Koret og de voxne Agerendes Kom
pletter vare afsungne, frem foran Rampen og udslyngede med
klar Stemme, ægte sjællandsk D ialekt og K ra ft i Foredraget
sin Stro fe:
Endnu kan jeg kun Ploven kjøre
og maa i Skolen gaa;
men Landsoldat det vil jeg være
og Exercitsen lære.
oaa sKai jeg engang Værget løre
og under Fredriks Fane staa.
I Freden skal jeg Ploven kjøre,
i Feide Danmarks Fiender siaa.