334 / 660
MISTER.
823
Siden. E n Søster blev gift med Etatsraad "Wilse, en anden med
R ek to r In ge rslev ; en Broder døde 1892 som Pastor emeritus.
Lud v ig Pliister var det fjerde Barn i Rækken. Han gik
i Efterslægtens Skole, men dens kjedelige Eftermiddagstimer
slap lian for, da lian et Par Dage efter sit fyldte tiende Aar tik
sit brændende Ønske opfyldt og kom i Antoine Bournonvilles
Danseskole paa Hoftlieatret, a f livis Herligheder en jevnaldrende
Kammerat havde givet ham en lokkende Beskrivelse. Hans
Moder var meget imod denne Bestemmelse, den ældste Broder
ikke mindre, men .Faderen var mere liberal i sine Anskuelser
og mente, at Drengen skulde have Lo v at følge sin Ly st. Det
er sandsynligt, at han har havt B lik for Beskaffenheden a f de
Anlæg, Sønnen sad inde med, og at han i hans Dragning mod
Theatret har seet en Bekræftelse paa sin Diagnoses Rigtighed.
Han var nemlig selv udrustet med adskillige dramatiske Fæ rdig
heder: han talte ypperligt sjællandsk Bondedialekt og var meget
dreven i at efterligne Folks Stemmeføring og Udtaleeiendomme-
ligheder, saa at han f. E x. kunde gjengive de fleste kjøbenhavnske
Præsters Foredragsmaade; ogsaa i Kunsten at fortælle en Anekdote
med den rette Pointering var han meget forfaren. Ludvigs Øre
blev herved tidligt opladt for sproglig Nuancering, og hans
E fterlign ingstrang fandt her et livligt Forbillede at tumle med,
hvilket neppe er undgaaet Faderens Opmærksomhed, saa at han
har seet paa Sønnens tidlige Theaterlyst med andre Øine end
den øvrige Familie.
F r a „E fterslæ gten “ medbragte den opvakte Dreng gode
Skolekundskaber, han kunde tale lidt Tydsk, forstaa lidt Fransk,
havde let ved at lære, var kvik a f Væsen og net paaklædt, saa
at han strax fra første Færd a f hævede sig op over de andre
fattige og forsømte Danseelever; han og Balletmesterens to Aar
ældre Søn August udgjorde Skolens E lite. Bournonville mente
at opdage E vn e r for Dansen hos ham, og saavel han som Holstein
modarbeidede derfor nogle a f Skuespillernes, f. Ex. Rinds og
Lindgreens, Tendenser til at drage ham over til Talescenen. E t
Tilfælde kom disse til Hjælp 18 19 , og var det ikke kommet
dengang, havde det alligevel neppe ladet vente længe paa sig.
hvad der boede i Ludvig Phister, skulde nok før eller senere
bryde sig Vei. Norges Tab medførte blandt andre Følger ogsaa