320
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
lighed og fik deres P ræg enten a f hendes L ivserfaring og mang
foldige Iag ttagelse r eller a f den H jertevarme, der syntes at voxe
med Aarene og at følge hende med forøget S tyrke over paa
det nye Omraade. F r a en endnu forholdsvis ung A lder — hun
v ar endnu ikke fireogtredive Aar, da hun spillede Rollen —
have vi nævnt H elvig i „Svend D y rin g “ ; vi tilføie som Exemp ler
paa det R ep e r
toire a f K a rak te r
roller,
der fra
hendes
fy rre ty
vende A a r tilfaldt
hende, den ener
gisk dygtige B o r
gerkone Ba rba ra
Bopp i i „S ta ts
mand og B o r g e r “ ,
Mad. W arberger
i „Jæ g e rn e “ , F ru
Martin i „Den
eneste F e il“ , F ru
Malfred i „Liden
K irsten “ , Miss
Candour i „ B a g
talelsens Sko le “ ,
Konsulinde Y a r-
b jerg i „E n Spu rv
i Tranedands“ ,
samt endelig tre
Sk ikkelser, høist
forskj ellige ind
byrdes, men alle
tre lige overlegent karakteriserede og hver paa sin Maade
betegnende Høidepunktet a f en paa eengang rigt udstyret og
samvittighedsfuldt forvaltet K un st: den brave, solide, hjerte-
friske og gem ytlige Nyboderskone Moer E llen i „ P a k “ ,' den
devote, bag den fromme Ydm yghed herskesyge og hvasse F ru
Chopin i „Ude og hjemme“ og den guldgraadige U lrika i