345 / 660
884
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
møder i dette korte Uddrag a f en lang Rolleliste paafaldende
mange Syngespil-, for ikke at sige Operapartier, og dette bringer
en ny Sidea f P liistersmangfoldige
Talent frem for B e sku e lsen :
hansmusikalske Naturel
og lians musikalske Dannelse. Som
for Dialekten saaledes var han ogsaa for Musiken udrustet med
det fineste og skarp este Øre, han besad en usvigelig sikker
musikalsk Følelse, og var hans liøie Basstemme end ikke meget
stærk og fyldig, saa var den til G jengjæld desmere bøielig og
velklingende.
Fø ie r man her
til hans emi
nente Begave lse
som Skuespiller,
vil det kunne
forstaaes, at han
i det musikalske
Drama har fei-
ret nogle a f sine
største Trium
fer og skabt en
Række a f sine
kosteligste ko
miske F igu rer,
hvis lystige Tog
anføres a f den
Phister.
Tegnet af J. V. Gertner.
genialeste
blandt dem alle,
den fan tastisk
burleske Olifur i „B ram a og Bayaderen “ . Det hændte stundom,
at det mere var for Phisters end for de professionelle Sangeres
Skyld , man besøgte Operaforestillingerne. Førsteopførelsen a f
„Den Stumme blev kun muliggjort derved, at Ph iste r i yderste
Øieblik læ ite Oettis Parti som Pietro, og han gav Karak teren
en saadan F y ld e og F a rv e , at Operaen vandt betydeligt i
Interesse ved denne Ombesætning; i „E lskovsd rikken “ (af Auber)
var Ph ister som Fontanarosa den eneste a f de fire Rollehavende,
som forstod at fængsle Publikum.