347 / 660
336
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
som B igo la rd i „ Je a n “ , G igoti i „D iamantkorset“ og den gamle
Souffleur i „K e an “ . Han henrev Publiknm ved sin Udførelse,
der snart satte dristige E ffek ter i Bevægelse, snart virkede med
smaa og stilfærdige Midler, saaledes især i den sidstnævnte lille
Bo lle. Bed st vil han mindes og mest b lev han beundret som
Ole i „Abekatten “ , skjøndt et finere Øre maaske her snarest
vilde savne „Overbevisningens B ry stton e“ , saaledes i Sangen
om den gam le K a rls Ungdomskjærlighed; men K langen i denne
B e k j endelse er unegtelig fra Forfatterens Side saa lidet enfoldig-
sand, at noget T illavet let maa kunne løbe med i Udtrykket.
E n sjelden Forening a f sjeldne E vn er gjorde Ph ister til
den udmærkede Skuespiller, han v a r : en klar analytisk Forstand,
der ledede ham ind til den digtede F igu rs Kjærnepunkt, en
livfa ld t anskueliggjørende Fantasi, der stillede ham Skikkelsen
for Øie med dens samlede Træk. Dertil en ualmindelig Gave
til E fterlign ing a f ydre Særegenheder, et for alle U d tryk mod
tageligt An sigt, et smidigt Taleorgan , musikalsk Talent, et
hærdet og derfor langt op i Aarene lyd ig t Legeme, Herredømme
over alle Kunstens tekniske Midler og som S ty rer a f det Hele
en skarp og- klar Intelligens. Dertil endnu to T in g , saare
væsen lige. Phister var en Arbeidets, en Studiets Mand; aldrig
slap han Noget afhænde, før det var fuldfærdigt; han forlangte
'Tid til sit Værk, men den utrolige Energ i, hvormed lian hengav
sig til det, gjorde atter, at der b lev Fo rslag i Tiden, saa- der
ildrettedes noget Fuldstændigt, som ikke krævede n y og atter
n y Tidsanvendelse for at fuldkommengjøres — en klog Økonomi,
uden hvilken P lusters kunstneriske G jerning ikke knude Meven
saa udstrakt, som den blev. Og saa dét: at denne hans R espek t
for Arbeidet pa.a Kunsten ogsaa lagde sig for Dagen i lians
Præsentation a f det Opnaaede; lian indordnede sig korrekt i
Ensemblet, havde Helli edsvirkningen for Øie ikke ininåre end
sin egen Bo lles og forsmaaede at kjøbe sig Latter og Bifald
paa sine Medspillendes eller Forfatterens Bekostning. Hans
S inag v a r ligesaa stor som lians Talent.
E n fortrin lig komisk Skuespiller vandt Tlieatret. 18 8 1 i.
C h r i s t e n M a r t i n F o e r s o in , der debuterede den 7. December
soul
Daeoutis i Bou illys og Himmels Syngestykke „Fancho iV .