343 / 660
332
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
tydske Smaauniversiteter kommer til det saa mageløst udtalte
„K ra k a u “ , saa er det, som om disse Navne fik noget aldeles
Uimodstaaeligt og indeholdt sande Lærdom sgruber.“
I alle de holbergske Komedier, der ere bievne opførte
i Pliisters Theatertid — med Undtagelse a f „Melampe“ — har
han havt Poller,
Kog
medens en a f hans Hovedbedrifter paa dette
Felt, Jepp e, falder i det følgende Tidsrum, kan det bemærkes, at
han allerede 1846 udførte sin første A rv-Ro lle, den i „H exeri
ellei blind A llarm “ , et F ag , i hvilket hans aldeles enestaaende
D ialektfæ ldighed blev en a f Fremstillingens Hovedbærere. Med
et overordenligt skarpt Øre, en paa hver Nuance rettet Ag t-
paagivenhed, forbandt Ph ister det sjeldneste Herredømme over
Talemidleme, saa at han indtil Skuffelse forstod at efterligne de
mest forsk]ellige sproglige Eiendommeligheder, enhver k a rak
teristisk Stemmeføring og Accentuation, ved hvilken E vn e det
paa det mest Fuldstændige lykkedes ham at holde sine talrige
Roller bestemt ud fra hinanden. Saa fin er hans Opfattelse a f
Dialektfænomener, at han f. E x. har Rede paa de smaa A f-
Aigelsei i dalen, der skille Fiskerleierne langs Sundet fra hin
anden fra Skovshoved op til Hornbæk.
Fo r det nationale Repertoire udenfor Holberg maatte
Phister naturligvis blive a f eminent Be tydn ing ; han kom her
som den rette Mand i det rette Øjeblik, og som han i den nye
Digtning fandt et velkomment Stof for sin skabende Evne,
skjænkede hans Lunes F y lde , hans Frem stillings Korrekthed til
G jengjæ ld dens Sk ikke lser L iv og Glans. Heiberg har ham at
takke for den ud a f Virkeligheden grebne sjællandske Bonde
karl i „K jø g e Huskors“ som for hans uforlignelige jydske
Pendant, den henrivende Landsoldat M ikkel i „De Danske i
P a ris“ , for Mannegrim i „A lferne“ , Balthasar i „S yv so v e rd ag “ ,
den døve Huslærer Berthelsen i „V algerd a“ og endelig Perlen
i Phisters heibergske Repertoire, en a f hans genialest opfattede
og med den haarfineste Sikkerhed gjennemførte komiske Figu rer,
var fælles uforglemmelige Ven K lok ke r Link fra Grenaa; denne
og de andre her nævnte Roller skabte Phister i den Form, hvori
de siden ere blevne staaende, men andre overtog han efter de
oprindelige Fremstillere og udstyrede dem med sin rige Kom ik,
saa de neppe tabte ved B y tte t: Z ierlich i „Aprilsnarrene“ ,’