498 / 660
4 8 4
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
i den fornemme V erd en og som M odsæ tn ing hertil den ta rv e lig e
Søm and sstue i N yboder. O verhovedet er Modsæ tningen mellem
Fo rn em h ed og rin g e H erkom st, R igd om og T a rv e ligh ed , ø rk e s
lø st D riv e rliv og arbeidsom Stræ b en fo r det d a g lig e B rø d b en y tte t
til en R æ k k e v irkn in g sfu ld e Situation er, som H and lingen fo rm er
p a a den n atu rlig ste M aade. L ig e s a a M odsæ tn ingen mellem det
K om isk e og det R ø rende. D ette sidste fødes uden B e s væ r ud
a f selve Em net og v irk e r i al Je v n h e d p aa gribende Maade,
uden at der fornemm es nogen fa ls k Tone. M ed m egen P aa lid e -
ligh ed er L o k a lja rg o n en tru ffen i S k ild rin g en a f N ybod ersfo lk en e
og b id rage r stæ rk t til denne fo rtræ ffelige F o lk ekom ed ie s h jem
lig e In d tryk . D en har ogsaa til de seneste T id e r væ ret et Y n d
lin g ssty k k e i K jø b en h avn , og a d sk illig e a f dens R e p lik e r —
P e te rs „H e r h ar je g fund et en h e rlig P la d s “ , K a k a d u e s „ E n
d eilig A fte n den A ften ia fte n “ , Geldhammers U d try k „A ffe k ta
tion svæ rd i“ o. fl. — ere ga a ed e ind i det alm indelige T a lesp rog,
ligesom S angen e ere b ievn e m eget popu laire, isæ r V isern e „E n
Søm ands B ru d har B ø lg e n k jæ r“ og „ J e g p rise r ei S to rmænd “ .
P a a det k on g elig e Th ea ter er „C ap ric io sa “ g a a e t henved de
hundrede G an ge, og fo r P riv a tth e a tren e h ar det væ ret en s ik k e r
T ilflug t i Nøden. V ed dets fø rste Opførelse v a r N ielsen Ole,
P h iste r P e te r, Fo ersom K a k ad u e , R o sen k ild e Geldhammer, Mad.
K ra g h M ariane, J f r . P e te rsen (Mad. Ph ister) O pvartn ingsp igen
L en e . — H and lingen i „ E n B r y l l u p s d a g s F a t a l i t e t e r “ ,
L y s ts p il i to A k te r, 18 39 , h v ile r paa den K on fu sion , som den
sam tidige Opdagelse a f to hemm elige Æ g te s k a b e r vo lder; T ra ad en e
ere re t kun stfæ rd igt slyn g ed e i hinanden, og flere a f S ituationerne
h ave den re tte T lie ate rv irkn in g , saa at den L y k k e , som S t y k k e t
g jo rd e, b liv e r m eget fo rstaa elig , især naar P h iste rs morsomme
S p il i dets kom iske H o ved ro lle tages med i B e tra g tn in g . — M ed
„ P a k ! “ , L y s ts p il i fem A k te r, opført fø rste G a n g den 22. A p ril
184 5, afslu ttede O verskou fo reløb ig den K om ed ied ig tn in g , hvor_
med han h avd e stillet T h e a tre t en R æ k k e a f lig e sa a velud tænk te
som lønnende Opgaver.
D et sidste E x em p la r v a r ik k e det
ringeste. „ P a k “ b le v et a f O verskous m est popu laire S k u e sp il
og fo rtjen te at b liv e det. Em n et er ik k e nyt, fo rsa a v id t som
det er en B e n y tte ls e a f det M ilieu, F o rfa tte ren tid lig ere h avd e
o p d a g e t: N yb od e rsliv et. H orizon ten er ik k e v id : det er her som