4 8 6
DET KONGELIGE
THEATEE
1825-49.
tid lig t at y ttre sig og fo rlod ham ik k e L iv e t igjennem . I S k o len
sk re v han V aud ev illen „ I n t r i g u e n v e d M o r s k a b s t h e a t r e t “ ,
der b le v opført
i
M ai 18 28 , som F o rfa tte ren to g A rtium i Ok
tober. D en er nærmest et B e v is paa, h vo rledes Pub likum s F o r-
k jæ rligh ed fo r den n y e G en re kunde bæ re s e lv et ta rv e lig t
F o rs ø g oppe, naar det b lot indehold t nogle ly stig e P aa fun d og
havde et A n strøg a f L o k a lfa r v e ; A rn esen s D ebu tarb eide b rag te
det, trods sin store S v a g h e d i B y g n in g en , til fem og tred ive Op
fø relser, hov ed sage lig paa G rund a f den ungdomm elige F lo th ed ,
hvorm ed nogle kom iske F ig u re r v a re ch a rg e red e , saa at de
opfordrede til og fand t en lignende k aad K a rrik e re n i Ud fø relsen .
H ans fø lgende S ty k k e r : V aud evillen „ P o e t e n i A a b e n r a a “ ,
1829 , L y stsp ille n e „ M ø d e t p a a L a n g e l i n i e eller R e i s i k k e
m e d D a m p s k i b e t ! “ 18 3 2 , og „ T a k f o r B a l l e t “ , 18 36 , fald t
redn ingsløst til Jo r d e n , men med V au d e v illen „ E t R e i s e -
E v e n t y r “ , h vo rtil Sto ffet er ta g e t fra C arl B e rn h a rd s F o rtæ llin g
„C omm issionairen “ , vand t A rn esen en stor Su cces, efte rat den
fra Somm erforestillingen 18 3 7 v a r naaet over p aa R e p e rto ire t
sex A a r efte r med Hultm ann som D ebu tan t i Sm id ts R o lle
(S. 416 ). A t det v a r hans Ud førelse, der b a r Seiren hjem , have
v i H e ib erg s V id n esb yrd for. A rn esen s Id e a l — h edd er det i
„In te llig en sb lad en e s“ K r it ik — er „h vad man k ald er en F r is k fy r ,
et P o k k e rs v ittig t H oved , som ra ille rer med A lt, sæ tter hele
V erd en en Voxnæ se paa, b eh e rsk e r ved sin O verlegenhed A lle ,
som han komm er i B e rø rin g med, j a se lv Sk jæ bn en , der lige-
saalid t som D am erne k an modstaa hans uendelige Morsomhed,
u ag tet hans se lsk ab elig e D annelse tyd e lig bæ rer P ræ g a f at væ re
erh ve rvet i Omgang med unge Stud en ter og paa o ffen tlige B e
væ rtn ingssteder.
Men den unge E le v , som optraad te i H o v ed
rollen, syn tes at h ave et gan sk e andet Id e a l end F o rfa tte ren ,
th i isted en fo r dennes deciderede „K n e ip e n g a s t“ v iste han os en
ung M and med fine M anerer og et P ræ g , der kunde g iv e ham
A d g a n g i dannede F am ilier. R ig tig n o k k an man sige, at han
saaledes fo rfe iled e R o llen , men denne F e il v a r b aade til hans
egen og til S ty k k e ts F o rd e l.“ — H an s Christian A n d e r s e n
(180 5— 75) sk re v i sit R u sa a r V au d e v illen „ K j æ r l i g h e d p a a
N i c o l a i T a a r n eller H v a d s i g e r P a r t e r r e t ? “ opført tre
G ange i A p ril og M ai 1829. Hans „F o d re is e “ havde g jo rt m egen