501 / 660
KJÆRLIGHED PAA NICOLAI TAARN.
4 8 7
L y k k e og v a r i L ø b e t a f et P a r U g e r udkommen i to O p lag;
han g ik om kring „i ungdommelig D igterberuselse, lo og søgte
V ran gb ille d e t i A lt ; i sin L y stig h e d sk re v han i de D age paa
rim ede V e rs sit første dramatiske A rb e id e “ , den nævnte ,,heroiske
V a u d e v ille “ , der skulde parodiere den tyd sk e „S k jæ b n etra g ed ie“
(S. 2 15 ), men kun m eget ufuldkomment ramte dette Maal, h vo r
imod den med løssluppen K a ad h ed h a rc e le re d e B idd ersku e
spillenes hastem te Pathos med lignende M idler, men ingenlunde
med samme Talen t og
n a vn lig gan sk e uden den
kun stn eriske
B e h e r
skelse , som udmærker
W e sse ls
S atire
over
hans T id s konven tionelle
fran sk e T raged ie. Hos
A nd ersen s
S tud en ter
kamm erater vand t hans
S ty k k e stæ rkt B ifa ld ,
men gjo rd e ellers kun
rin g e L y k k e og fo rtjen te
eiheller nogen stor Su c
ces. Andersen s K am p
fo r at naa frem til litte-
ra ir A n erk jend else førtes
ik k e m indst indenfor
den dram atiske D ig t
n ings G ræn ser; ad sk il
lig e S ty k k e r, som han
ind leverede til An tagelse, naaede ald rig frem for Lam pelyset,
andre m aatte b ryd e sig V e i gjennem en skarp , men h yp p ig st
b ere ttig e t Censur og underkastes større og mindre Fo rand ringer,
inden de b le ve scenisk p ræ sen table; th i Andersens skabende
E v n e havde ik k e sin S ty rk e i den Omridsets Fasthed , som S k u e
sp illet kræ ver, han v a r ly risk dvælende og fan tastisk udsm ykkende
mere end k lø g tig t ordnende og afveiend e, saa at der altid
mæ rkedes en D igter, men sjelden t en dram atisk O rganisator i
hans scen iske A rbeider. I hans „ S k i l l e s o g m ø d e s “ , som
opførtes tre G ange 1836 , er Grundtanken poetisk, men benyttet
H . C.
Andersen.
Efter C. H. Jensens Maleri.