504 / 660
4 9 0
DET KONGELIGE THEATER 1825— 49.
til at stødes o ver det A n tik v e re d e i M id le t; In trig en stod tvert-
imod god t til den fine K om ik i S k ild rin g e n a f k jøb en liavn sk
B ou rg eo isliv , og de muntre In d fa ld i S itu ation og D ialo g bares
y d e rlig e re oppe a f den fo rm fu ld end te m etriske B eh an d lin g , der
u v ilk a a rlig t hen led te T an k en paa H ertz som F o rfa tte ren . H vem
denne v a r, hold tes sk ju lt med største Omhu. Theaterhono raret
sku ld e efter Anonym en s B estemm else udbetales som B id ra g til
Sam fundet fo r dan ske Læ re an sta lte rs Oprettelse i S le s v ig , og
B ogh and lerhon o ra ret tilstilled e s en P ræ st til U ddeling blandt
Iræ n g e n d e . F ø rs t m ange A a r senere afslø red es F o rfa tte ren som
Chr. A . W a r b u r g (f. 18 18 ), en a f D e ltag ern e i det bek jend te
T rico tage-F irm a i K jøb en h avn .
H an s n yd e lig e D ebu tarb eide,
der g ik fireo g tyv e G ange, er saavid t vid es hans eneste fo r det
k o n g e lig e Theater. - H an s P e te r H o l s t , f. 1 8 1 1 , greb fo r sin
V au d e v ille „ W i l l i a m o g E m m a eller V a n d e u r e n “ lige led e s
et lo k a lt og ak tu e lt Su jet, som g jo rd e m egen L y k k e . D en i
F y r re rn e g ra sserend e A k tie sp eku la tion havde b land t andre In
stitu tioner ogsaa k a ld t E tab lissem en tet K lam p en b o rg tilliv e .
K u rhu set, K o n ce rtsa len og K o tta g e rn e derude v a re n ye In d re t
n inger fo r K jøb en h avn e rn e, M ineralvand sku ren v a r n o ge t N yt,
lig e sa a de smaa D am pere W illiam og Emm a, som løb mellem
K jø b en h a vn og B e lle v u e , og n ye v a re ligeled es M inderne om
det fø rste sk and in avisk e Studen term øde i K jø b en h avn .
A lle
disse In g red ien se r h avd e H o lst behændigt flettet ind i sin V a u d e
ville s sp ink le H and ling, som endvidere b en ytted e fire le t skiz-
zerede kom iske F ig u re r : en en trep renan t K am m e rra ad , som
ald rig h ar T id , en m adelskende K an ce llira ad , en V inh and ler, der
imod sin egen F a g -In te re sse maa rose V and ku ren og V a n d
an stalten fo r at holde sine K lam p en b o rg -A k tie r oppe, og hans
fo r Ild lø s sværmende „B ra n d s to k “ a f en Sø ster, der til E rin d rin g
om sit F ø d se lsa a r bæ rer N avnet Bom bard ine.
D ialogen fald t
let, sven sk e M elodier slog paa de skand in aviske S trenge, og det
H ele b eh agede i sit behændige og sm agfulde A rrang em en t P u b li
kum saa god t, at „W illiam og Em m a “ , der spilledes fø rste G an g
den 18 . Ja n u a r 1846, oplevede sin syttende Opførelse inden S a i-
sonens U d gan g . — D et fø rste dram atiske A rb eid e a f P o u l
C h i e v i t z ( 18 17 54), „ V e n s k a b o g K j æ r l i g h e d “ , K om ed ie
i to A k te r, d reiede sig om det Thema, som v a r hans Sp e c ia lite t