508 / 660
494
DET KONGELIGE THEATER 1825— 49.
et o verlegen t B lik ned p aa denne G en re, og det v a r fø rst efte rat
S ty k k e t ogsaa v ed det fø lgende A a rs Somm erfo re stillin g er
h avd e b e v ist sin n svæ kk ed e T iltræ k n in g sk ra ft og da m an i
F o ra a re t 1848 saae sig om e fte r et R ep e rto ire , der kunde
fy ld e H u set i den p o litisk b evæ ged e T id , at man den 19 . M arts
bekvemm ede sig til at sæ tte „G je n b o e rn e s“ N avn paa P lak a ten ,
sk jønd t man savnede M antzius til v. B u d d in g e og m aatte lade
denne v ig tig e R o lle sp ille a f G und e rsen ; men trods denne u fu ld
komne Ud føi else a f en H o ved figu r og trods den h isto riske
M artsm aaned s revolution air e U ro øved e Stud en terkom ed ien stra x
sin gam le M agi og h ar siden da ø vet den mere end h alvand et-
hund ied e Gange.
V ed den G em ytligheden s A an d , der h v ile r
o ver det H ele, v ed sin p a alid elige , om end kom isk id ealisered e
G je n g iv e lse a f k jøb enhavn sk Sp id sb o rge rligh ed , ved sin F o r
h e rlig e lse a f S tud en terlivet, v ed den sym pathetisk ud tryk te M od
sætning mellem disse to E lem en ter ik k e m indre end ved deres
h y g g e lig t tilv eieb rag te S am v irk en , ved den kom iske K r a ft i
S n y lte gæ s te n s k lassisk e S k ik k e lse og ved det o v ern atu rlige
E lem en ts fan ta stiske Ind g rib en i H and lingen , som Hostrup, i
L ig h e d med O verskou, h avd e op taget fra det w ien sk e F o lk e -
skuesp il, men b en y ttet med en gan sk e anden G ra tie og D is k re
tion, end T ilfæ ld et v a r i „C ap ric io sa “ — ved disse og andre
E g e n s k a b e r, b landt h v ilk e de y p p e rlig e S an g e m indst maa
glemmes, er „G jen b o e rn e “ b leven en a f Nationens k jæ reste d ra
m atiske D igtn inger, en Fo lk ekom ed ie i Ordets bed ste B e t y d
n in g : op fattet og elsk et a f F o lk e t som U d try k fo r dets eg et
je vn e, jo v ia le Væ sen . I kun stn e risk og litte ra ir H en seende h ar
„G je n b o e rn e “ den sto re B e tyd n in g , at det, fo rtsæ ttende H ei-
berg s og H e rtz ’s L y stsp ild ig tn in g , fø rer dens kom iske S k ild rin g
et sto rt S k rid t nærmere hen mod V irk e ligh e d e n ; dens K a r a k te r
tegn ing har streife t A b strak tion en s sidste R e s te r a f sig, den
ind ividu a lise rer F ig u re n ved at aflure den dens fa g m æ s s ig
E jendomm elighed . E n Sn ed k e r som S ig frid i „A p rilsn a rren e “
eller en M u rsvend som F rø lich i „K jø g e H u u sk o rs“ h ave kun
et sv a g t S k jæ r a f det P ro fe ssio n e lle o ver sig, men Ch risten
M adsen og hans K o lle g e r ere v e ritab le K ob b e rsm ed d e i T a le
og T an k eg an g , og medens K e is e r og H amm er kun ere nette
unge E lsk e rm en n e sk e r med ju rid isk E x am e n , ere K lin t og