514 / 660
5 0 0
DET KONGELIGE THEATER 1825— 49.
opført fø rste G an g den 5. F eb ru a r 1847. N avnet h avd e S ty k k e t
taget efter P seudonym et V a lg e rd a , der udg av sig fo r at væ re
en paa en sjæ lland sk H erregaard boende dansk P ig e og to A a r
forinden i „Fæ d re lan d e t“ havde o ffen tliggjo rt et B r e v til P r o
fesso r A rn d t i Bonn , i h v ilk e t hun havde ta lt D an skheden s S a g
med en V arm e og E n e rg i, som h avd e v a k t den største Op
mærksomhed og g iv e t An ledn ing til megen D eb at om den P e r
son lighed, der sk ju lte sig b a g Mærket. Denne D eb a t har H ei-
b erg fø rt ind i sit S ty k k e og b en y ttet den til en aand fu ld
K a rak te rte g n in g a f de to kvind elige Modsæ tninger V ilhelm ine
og Ju d ita ; i Handlingens G an g k ry d se de po litiske H o v ed re t
n in ge r, K on servatism en og L ib e ra lism en , h inand en , b eg g e
beskuede fra et overlegen t iron isk S tad e og uden at der er
ta g e t med haard H aand paa D agen s aktuelle Spø rgsm a al eller
slaaet K a p ita l a f den patrio tiske Stemn ing, fraregn e t en enkelt
ufin A n vend else a f den gængse G od tk jøb sspot o v er den tyd sk e
F la a d e . H ø e d t s T re ak ts-L y stsp il „ E m b e d s i v e r eller H r . o g
F r u M ø l l e r “ , opført første Gang den 20. Ju n i 1849 og siden
over de firsind styve G ange, er en saa selvstænd ig L o k a lis e rin g
a f det fran sk e G rund lag, B a y a rd s „
U n chdteau des caries
", at det
b illig v is bør henregnes til det originale R ep erto ire. D et v ittig e
R e p lik sk ifte er gjennem trængt a f ægte Lun e, og S a tiren o ver
den po litiske Æ rg je rrig h e d , som den frie F o rfa tn in g h ar affødt,
er, om end holdt i sin A lm indelighed og bevæ gende sig inden for
P riv a tliv e ts Ramm e, fu ld a f træffende U d fald mod T idens S v a g
heder. D isse to L y s ts p il viste, hvorledes D agen s Em n e r kunne
tages op t il dram atisk Behand ling, idet deres typ isk e K a ra k te r
d rages frem og stille r den tilfæ ldige V irk e ligh ed i S k y g g e . Men
dei fattedes eiheller F o rsø g paa at knytte E ffe k te n d irekte til
det v irk e lig e L i v og faae T ag i Pub likum ved en stæ rk A p p e l
til dets ø ieb likkelige Stemn inger og D agen s n y este S tik o rd .
D ette er saaledes T ilfæ ldet med to Sm aastykk er, som opførtes
med kun otte D ages Mellem rum : C a r i t E t l a r s „ T o n n e g a a e r
i K r i g e n “ (16. F eb ru a r 1849), der til Grænsen mellem Nørre -
og Sønd erjylland har hen lagt en land lig H andling, som m ed en
stæ rkt sen tim en tal Patriotism e fo rh e rliger den danske B e fo lk n in g
og sk ild re r de F rafa ld n es sjæ lelige F o rtab else, alt medens „D a n
mark deiligst V an g og Væ n g e“ og andre fæd relandske S an g e