EN SØNDAG PAA AMAGER.
497
V a ab en vend er den sig til to S id e r: mod det høiere Bou rgeo isis
tomme Fo rfæ ngelighed og mod K jæ ld eretagen s sjofle Simpelhed.
J a end ik k e Studenterne staa her som Ideen s u rokkelige B id d e r
v a g t: ogsaa de lade sig fo rvirre a f B lændvæ rket og fange a f
S k inn et, som ved H jælp a f S tykk e ts burlesk fan tastiske E lem en t
om giver den latterligste a f dets Personer. Ud ført a f Studen ter
g ik „ E n S p u rv i T ranedand s“ ved F astelavn stid 1846 paa Hof-
theatret, modtoges med stormende B ifa ld og m aatte g jen tag es
flere G ange. P a a det kongelige Theatør v a r Udførelsen nappe
saa d y g tig som den, der va r b leven „G jen b o em e“ tildel, men
det ly stig e S ty k k e havde ikk e desmindre en god Succes og g ik
n i G ange i Saisonen.
I de bevæ gede Martsdage 184 8 ,
umiddelbart efter at
K on g e so rg en s Ophør igjen havde aabnet Theatrøts
Porte,, præsen
terede det en lille dramatisk Id y l, som i en
ganske ualmindelig
G rad bemæ gtigede sig Publikum s Opmærksomhed:
Vaudevillen
„ E n S ø n d a g p a a A m a g e r “ , der
paa Saisonéns sidste Dag
kunde feire sin femtende Opførelse, i det
følgende Spilleaar
naaede fo rb i den tredivte og ia lt har
oplevet benved hundrede
F o restillin g er. Og det v a r ikk e b lot det
brede Publikum, der
v illig t h en gav sig til den F o rtry lle lse , der
syntes: at udstrømme
fra det lille S tykk e , de Dannede,
ja de høiest Dannede lod sig:
lig e sa a modstandsløst betage a f den. Naar et
Digterværk „har
h av t
sligt
Herredom paa Grund a f Tidens
Stemme“ ,, er det en
tom D emonstration at protestere
herimod med haanlige Ord;
man maa hellere undersøge, hvo ri
Grundene til en saa usædvanlig
T iltræ kn in g kunne ligge. D et maa da
strax siges, at den ikke
v a r
bevirket
ved forkastelige,
Kunsten uværdig© Midler. A t
S t y k k e t med sin id yllisk e U sk y ld dannede
en Modsætning til,
en
H vile
under Tidens alvorlige
Karup, forklarer Møget, men
ik k e
A lt,
th i endnu længe
efterat K rigen var forbi, bevarede
Vaudevillen
sin Fo lkeynd est.
En anden
Grund
kan. suge® I
H and lingen s Lo k a litet
og
Kostume.
Amager laa lige op- ad
Kjøb©nhavn
og v a r dog for de H e ste
et ubekjertdl Land . dets
Beboere
færdedes
hver
D ag
paa Hovedstadens Torve,
øg
dog
kjendie
man saa
lidt
til
deres hjemlige Færd. Det havde derfor
en egen
Charme at
se et
Amager-Interieur flyttet op pas Scenen
med
A ften fred over
det flade
Landskab og Søndagslystigherl i
m