517 / 660
HOLBERG-JUBILÆUM .
5 0 3
Ud fø relse, saaledes savnedes der i det H ele taget den kjæ rlige
K y n d ig h e d i U d sty r og A rrangem en t, som Skueplad sen s B e
sty relse skulde synes at skyld e dens S tifte r.
Ia lt treog ty v e ho lb erg ske K om ed ier kom til Opførelse i
L ø b e t a f Tidsrummet. H ypp ig st spilledes „H en rik og P e rn ille “ ,
nem lig omtrent halvtred sind styve G an ge; derefter fø lge „D en
S tund eslø se“ , „B a rse lstu en “ , „G e e rt W e stph a le r“ , „D id rik Men-
sch en sk ræ k “ og „E ra sm u s Montanus“ med omkring tredive,
„Ju le s tu e n “ , „ Ja c o b v. T h y b o “ , „M a sk e rad en “ , „D en politiske
K an d e stø b e r“ og „D et ly k k e lig e S k ib b ru d “ med omkring ty v e
Opførelser. K u n eengang g ik „D on R an u d o “ , „S g an a re ls R e is e “
og „A b ra c ad ab ra “ . T re a f Kom edierne oplevede det Hundred-
tals-Jub ilæum , som „D en S tundesløse“ havde naaet i det fo rrige
T id safsn it, nem lig „M a sk e rad en “ den 5. A p ril 18 37, „B a rse lstu en “
den 12 . Ja n u a r 18 4 1 og „D en po litiske K andestøb er“ den 17 .
M ai 1844. Denne den første holberg ske Kom edies og den der
ved grund lagte Scenes Hædersdag feiredes paa solen Maade ved
Opførelsen a f et F o rsp il a f H e r t z : „ E n A f t e n 1 7 2 2 “ . Scenen
fo restillede et P aak lædn ingsvæ relse i det ældste Th eater en h alv
T im estid fø r „K an d e stø b e ren “ skal gaa fø rste Gang. A k teu ren
H en rik W egn er og A k tricen Sophie H jorth føres sammen med
T y p e r fra den holberg ske K om ed ie : en b ram arbaserende O fficiel,
en k jøb enhavn sk Je a n de F ran c e og Pedan ten Jo a ch im P au lli,
der ud fra fo rsk j ellige Forudsæ tn inger drage tilfelts mod det
danske Skuesp il.
I en E p ilo g kaster M inerva i J f r . H jorths
S k ik k e lse et B lik tilb age paa dets U d vik ling og Sk jæbne og
ender i en T ilta le til „K jøb enh avn , m andhaftig Væ rn fo r R ig e t “ ,
med et F rem tid sp e rsp ek tiv :
Paa Holbergs fasteGrund som hist paa Moliéres
en Bygning reises skal, en Digterskole bæres,
der af Europas Folk beskues skal med Agt
og vise dem, hvori Du har din Dyd og Magt.
Og med Thalia skal alvorlig sig forene
en Søstermuse, hun, den høie Melpomene:
og Verdens Eiv og Lyst, dens Jubel og dens Biaad
fra Scenen speiles af i Latter og i Graad.
Det er din Fædrearv! Viis dig nu Arven værdig!
Bevæbne Dig og staa til Kamp beredt og fæidig!
Taal ei, at Daarens Røst betager Dig din Ret,