520 / 660
5 0 6
DET KONGELIGE THE ATER 1825— 49.
den H jæ lp, som D eko ration og M askineri skulde yd e D igtets
aandfulde P an ta sileg , saa m angelfu ld , enten ved at savne al
E v n e og Opfindsomlied til Lø sn in g en a f den p aa sine S ted er
u n eg telig svære Opgave eller ved at g jø re sig sk ad elig t gjæ l-
dende med b ru tal K lod seth ed , at S ku e sp ille t led ubod elig Meen
ved denne M edfart, og da tillige de fleste R o lleh avende, med
Und tagelse a f F ru H e ib e rg som M o rgana og H o lst som C lotaldo,
tog med fo r haarde Hænder paa de rom an tisk -fan tastiske
S k ik k e lse r og ind ividualisered e isted en fo r at generalisere, kunde
dette dyb t poetiske D ig te rvæ rk ik k e re t faa e P ub likum ita le og
naaede fra 29. Ja n u a r til 2 1 . F e b ru a r 18 3 8 kun fem Opførelser.
D et tør vel haabes, at det ik k e dermed er h en lag t fo r bestan
d ig t; nu, da man endog har en n y Musik til det, komponeret
a f P . Heise, bør det frem d rages, saasnart man troer at h ave en
ly risk E ls k e r, hvis S jæ l har saa fine S tren g e, at han kan føle
og g je n g iv e Clotaldos Rom an tik . — Ogsaa „ S y v s o v e r d a g “ ,
romantisk Kom ed ie i tre A k te r med M usik a f J . P . E . H a r t
m a n n, fald t til Jo rd e n paa Grund a f den m aterielle M ed v irk
n ings Ubehjæ lpsomhed og den kun stneriske U d fø relses M angel
paa E v n e til at an slaa den rette Tone, ud trykk e den Dæm rings
stemning, i h vilken V irk e ligh ed og Drøm ræ kke hinanden H aan
den ; kun F r u H e ib erg og P h iste r som Søskendeparret Anna
og B a lth a sa r havde g reb e t den rom an tiske K om ed ies A and med
rig tig Fo rstaa else. „ S y v so v e rd a g “ er, som „E lv e rh ø i“ , et L e ilig -
hed sstykke, sk rev e t til T h ea trets F e stfo re stillin g i An ledn ing a f
Christian den Ottendes K ron in g , og som „ E lv e rh ø i“ h a v d e 'd e t.
med L ed ighed en som U dgangspunk t, udfoldet den deri ligg end e
Sp ire paa selvstænd ig po etisk Maade til en D igtn ing med rig
F an tasi, sikk er T e gn in g a f det v irk e lig e L iv og fin Sand s fo r
dets Samm enknytn ing med den overnatu rlige V e rd e n , hvo rtil
her - som i „A lfe r n e “ - føiede sig en over hele Handlingen
hvilende og vaag end e Iron i. Denne B e tra g tn in g laa im idlertid
den po litisk nøgterne Tid i F y rre rn e s første A a r fo r høit, og
da, som sagt, in tet y d re U d sty r hjalp til at støtte den, oplevede
„ S y v s o v e r d a g “ fra 1 . J u l i til 9. Novem ber kun fem Opførelser
og b le v derefter hen lagt i A rk iv e t som afg aa et ved Døden. D a
S ty k k e t gjenop toges 18 7 2, hilste den yn g re S læ g t det som et
D ig te rvæ rk a f høi og ægte P o e si og lod sig ik k e nøie med