525 / 660
VALDEMAR ATTERDAG.
SVANEHAMMEN.
5 1 1
strandet, men som nn, med al den ind sigtsfu lde Fyld est, der er
b le ven dem tildel, h ave lad et sig lempe saaledes under D ig te
rens kun stfo rstand ige Haand, at v i i dette hans D ram a have en
F ø le lse , som om hele vo r K jæm pevised ig tn ing oprindelig havde
væ ret d ram a tisk “ . P a a beund ringsvæ rd ig Maade ere F o lk e v is e -
M otiverne om Runernes Magt, de Dødes Ig jen kom st og den
onde Stivm od er sammensmeltede til en Handling, der i sit yd re
Fo rløb h v ile r paa den sk ild rede T id salders Tro og Tænkemaade,
medens der b ag den strømmer en U d v ik lin g a f sjæ lelige T il
stande, fo r h v ilk e Runetrolddommen kun er det udvortes syn lige
Sym bo l. — F em ak tsd ram aet „ V a l d e m a r A t t e r d a g , K o n g e
a f D a n m a r k “ , opnaaede i Ja n u a r 1839 kun tre Opførelser.
D et staa er til „S v en d D yrin g s H u s “ som et i stor og streng
S til holdt h isto risk M aleri til et G en reb illede a f M iddelalderens
L i v ; men ju s t fo rd i den h isto riske Ud redn ing er saa paalidelig,
fo rily g tig e s D eltagelsen fo r den ved at spredes over formange
Momenter, som alle have deres betingede F o rd rin g paa Opmærk
somhed og Medfølelse, medens D ram aets Væ sen k ræ v er en om
enkelte H ovedpersoner koncen treret In teresse. D er v a r noget
N y t i denne A rt a f h istorisk S ku e sp il, noget N y t og tilmed
m eget E iendomm eligt ogsaa i den tilsyneladende saa frie og dog
a f det fineste Øre kon trollerede B ehand lin g a f den m etriske
F o rm ; men dette N ye havde ik k e M agt til at fængsle paa
S c e n e n , hvo r in teressan t det end kunde væ re som littera irt
Fænomen. H eller ik k e det romantiske T re akts-Sku esp il „ S v a n e
h a m m e n “ hold t sig paa R ep erto iret; kun fem Opførelser fald t
i dets L o d fra den 24. Ju n i til den 18 . December 18 4 1
trods
F r u H e ib erg s sjæ lfulde Ud førelse a f den kvind elige H oved rolle,
trod s R u n g s skjønne Musik og D igtets eget høie poetiske "Værd.
D et b le v sk re v e t som F e s ts ty k k e i An ledn ing a f K ronp rin s
F red e rik s Fo rmæ ling med P rin sesse Mariane a f M ecklenbu rg-
S trelitz, og id et Handlingens G ang dannede en fin og aandfuld
poetisk H en tydn ing til den fremmede F y rstin d e s Ophold i det
danske L and , formede den sig til en D igtn ing a f selvstænd ig
B e tyd n in g og høi romantisk Skjønhed , et væ rdigt S id e styk k e til
F e std ig tn in g e r som „E lv e rh ø i“ og „S y v so v e rd a g “ , men ik k e saa
heldigt som disse i Henseende til at fortsæ tte sit L iv paa
R ep e rto ire t uafhæ n g ig t a f den tilfæ ldige An ledn ing.
D et ei