526 / 660
512
DET KONGELIGE THEATER 1825— 29.
sælsomt at- tænke sig, at de fø lgende scen iske A rb e id e r a f Hertz,
det sind rige E n ak ts-S k u e sp il „ F r i s t e l s e n eller O n d e T a n k e r
k o mm e , m e n m a a e i h u s e s 14, opført fem G ange i E fte ra a re t
184 2, og det ly risk e D ram a „ K o n g R e n e s D a t t e r 41, b leve
ind levered e til D irektionen under Ia g tta g e lse a f den strengeste
Anon ym itet og opførte, uden at F o rfa tte ren v a r n a vn g iv e t paa
P lak a ten .
Man skulde t r o , at N avn et H en rik H ertz m aatte
væ kk e F o rv en tn in g om eth ve rt Skuesp il, som fo er under dets
F la g , men dette forholdt sig ik k e saa. Hans sidste A rb eid ers
ta rv e lig e Succes havde svæ kk e t In tere ssen fo r ham, og i den
lib erale D el a f P re ssen v a r han ild e an sk reven fo r de k on serv a
tiv e A n sku elser, han havde la g t fo r D ag en n a vn lig i sin F o r
tæ lling „S tem n in g er og T ilstan d e4, ligesom hans nære Fo rb ind else
med det h eib erg ske Hus v a r det unge D anm ark en Torn i Øiet.
Men fo i „K o n g R en es D a tte r“4 m aatte Opinionen sænke sine
F an e r, o verrask et a f det O riginale i Su jettet, b etagen a f den
S ind righed , hvormed dets hele Indhold v a r udtømt i den aand-
fu lde p sy k o lo g isk e Sk ild ring, og henreven a f den form skjønne
ly risk e S til. Som Jo lan th e og T ristan stemte F r u H e ib e rg og
M ichael W iehe sammen lig to In strum en ter a f ædleste K la n g
(S. 349 og 403), N ielsen v a r K on gen , men Mad. N ielsen undslog
sig desvæ rre fo r at spille M artha og berøvede derved — som
F r u H e ib e rg u d tryk k e r sig — R o llen dens sande „P ræ g a f en
ældre, ædel, fint dannet K v in d e , hvis Væ sen indgjød T illid 4
h vo rved den Misforst-aaelse eengang fo r alle b le v fastslaaet, at
det v a r til en ta rvelig , sk ik k e lig B ond ekone, K o n g R en é havde
betroet sit blinde B a rn s Opdragelse.
D et berømte S ty k k e
opførtes første G an g den 5. A p ril 184 5 med en saadan V irkn in g ,
at det m aatte g iv e s endnu to lv G ange i de tilbagevæ rende to’
M aaneder a f S aison en ; ia lt har det væ ret sp illet fem oghalvfjerd -
sind styve G ange, men i de sidste ty v e A a r er det ik k e ga a et
over Scenen . — D et svage T o ak ts-Sku esp il „ M a d e m o i s e l l e
L e n o r m a n d 4, opført anonymt 1846, vand t ik k e B ifa ld , men
halvandet A a r efter, den 4. Marts 1848, skjænkede H ertz atter
Scenen et lød ig t Væ rk i „ N i n o n 44, Sku e sp il i fem A k te r, R o lle
besæ tningen v a r lidet tilfred sstillend e med Und tagelse a fP h is t e r
som L o rd H astings og de to H o ved ro ller: F r u H e ib erg som
Ninon og M ichael AViehe som Chevalier de V illiers.
Men