DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
da. han sk re v T raged ien „ S v e n d G r a t h e eller K o n g e m ø d e t
i R o e s k i l d e “ , opført kun fire G ange i A p ril og M ai 1842.
H an s gam le Modstander H e ib e rg frem hævede i sine In te llig en s
b lade denne T raged ie s sjeldne E g e n s k a b e r og satte den i et
m eget anerkjendende Samm en lign ingsfo rho ld til Sh ak sp ea res
„M acbeth , idet han gjo rd e opmærksom paa det F o rtrin , som
den dan ske K on gem o rd er h ar frem fo r den sk o tsk e : at han
hand ler ud fra en stor politisk Id e, den at v ille sam le det
sp littede R ig e til en E n h ed — den samme „K o n g s ta n k e “ , der
b le v lo vp rist som en forbau sende N yhed , da Ib sen m ange A a r
efter lod H akon udtale den i „K on g sem n ern e“ . H eib erg s varm e
A n e rk j endelse kunde dog ik k e hindre T raged ien s totale F a ld ,
thi hvo rm eget han end frem hævede den dybe P sy ch o lo g i, h vo r
med Hovedpersonens K a r a k te r v a r tegnet, kunde den — sp illet
a f K ra g h , da b aade R y g e og N ielsen havde fra sa g t sig den —
dog ik k e fængsle Publikum , fo rd i dens Y ttrin g sm aad e overveiende
v a r R e fle x io n og kun und tagelsesvis Handling. To A a r senere,
i Sep tem ber 1844, fristed e et stort S k u e sp il i fem A k ter, „ D e n
h j e m k o m n e S ø m a n d “ , en lignende k ran k S k jæ b n e ; de K y n
d ige havde let ved at se og anerk jende dets gode E g en sk ab e r,
M enneskekund skaben i K a rak te rtegn in gen , den dram atiske V ir k
ning, der v a r naaet ved A fv e x lin g en mellem a lvo rlig e og humo
ristisk e O p trin ; men de scen iske Ubehjæ lpsomheder v a re end
m eie iøinefaldende og vend te det store Pub likum s In tere sse bort
fra S ty k k e t, som kun naaede tre Opførelser. F ø rs t med det
dram atiske E v e n ty r i tre A k te r „ S ø s t r e n e p a a K i n n a k u l i e n “
vand t Hauch den 26. A p ril 1849 en v a rig dram atisk S eir, tildels
m aaske fo rd i han v ed at b eva re sin A nonym itet havde ledet
Tanken bo rt fra de tid lig ere N ederlag, der havde sk ab t den
alm indelige Mening, at han v a r saa temmelig umulig som Th eater-
digter. D ette sidste S ty k k e v a r nu ogsaa saa oversku elig t i
P lanen , saa sik k e rt i sin B y g n in g og saa rig t paa n atu rligt
opstaaende scen iske V irkn inger, at man neppe vilde have gjæ ttet
paa H auch som dets F o rfa tte r, hvis der ik k e i Tanken s sæde
lig e A lv o r og i K a rak te rtegn in gen s Sk arph ed og F y ld e havde
væ ret Momenter, som pegede tilb age p a a ham.
Med en fo r
træ ffelig M u sik a f R u n g og med Mad. N ielsen som den penge-
g n d sk e U ln k k a , en d yb t gribende F rem stillin g , gjo rd e „Sø stren e