531 / 660
5 1 6
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
ind re Tomhed og Holdningsløshed. I udmæ rkede Sku e sp ille res
Mund fik denne ly risk e S v ad a en L ø d ig h e d , som yd e rlige re
opflammede T ilskuerp lad sen s B e u n d rin g : V ilh . H o lst spillede
T ite lro llen Horatio, Mad. N ielsen v a r C reolerinden E leon o re og
F ru H e ib erg G revinde Cecilie. E ft e r dette S ty k k e , der oplevede
enog tyve F o re stillin g e r paa det k on gelig e T h ea ter og i mange
A a r v a i alle reisende S elsk ab e rs store
piéce de Tésistunce,
tog
A ndersen med fre id ig t Mod fa t paa et n y t F ém ak ts-Sku e sp il,
T raged ien „ M a u r e r p i g e n “ , der b le v opført allered e den 18.’
D ecem ber 1840, men hen lagt efter den tred ie F o re stillin g , en
Sk jæbne, som litte ra irt dannede Læ se re a f M anu sk rip tet havde
h avt le t \ e d at spaa denne Sam ling a f po etisk e G limm erblom ster
uden Duft. „ A g n e t e o g H a v m a n d e n “ , dram atisk D ig tn in g i
to A k ter, d rev det i F o ra a re t 184 3 endog kun til to Opførelser;
Gades smukke Musik va r spildt paa dette ubehjæ lpsom t d ram ati
serede U d tog a f det tid lig ere udkomne ep isk -ly risk e D igt, i
h vilk e t, som H e ib erg sagde i sin K ritik , „N atu rm agten og den
m enneskelige Dannelse, H eden skab og K ristendom b live til E t
og det Samm e, th i Havm anden er en dannet og fint følende
Mand og i G runden en god K risten , saa at man ik k e begriber,
h vo rfo i han ik k e er døbt, især da det ik k e m angler ham paa
V a n d .“ M ere G læde fik Andersen a f det rom an tiske E n ak ts-
D ram a „ K o n g e n d r ø m m e r “ , der opførtes anonym t den 14 .
F eb ru a r 1844 og g ik otte G ange inden Saisonen s Udløb. H and
lingen hvilede paa en poetisk Tanke, og skjøndt den i egen tlig
Fo rstand v a r aldeles stille staa en d e , idet H ovedpersonen , Chri-
stiern ^den Anden , kun v a r passiv, ja endog sovende D eltag er
lige til S lu tn ingen a f S ty k k e t, gjo rd e de som H and ling frem
stillede to Drømme et poetisk In d tryk , ligesom ogsaa Optrinet
mellem de to K o n g e r b rag te en forsonende S lu tn ingsstem n ing
t ilv e ie ; at D ig teren h avd e sk ab t disse In d try k ved en rig e lig
B ru g a f sen tim en tale M idler, og at den h isto riske F a r v e v a r i
høi G rad o verflad isk , fo r ik k e at sige u sand , skadede ik k e
S ty k k e ts Y n d e st hos Publikum . D et fu lg te
villigt
D ig teren ind
i hans Drømmeland, men da han næste G an g bød det til G jæ st
i en E v en ty rv e rd en , hvo r al Fo rb ind else med V irkeligheden v a r
afb rud t, tog det A fstand fra ham, og med R e tt e ; th i i „ L y k
k e n s B l o m s t “ , E ven ty rk om ed ie i to A k ter, ud g aa erH an d lin gen