PAK.
4 8 5
i „C ap ric io sa “ den je v n e Stands B ravh ed og T ilfred shed , der
fo rh e rlig e s som Modsætning til de undergravede L ivsfo rh o ld hos
de øvre L a g . Men Behand lingen er k ra ftig og djerv, de kom iske
E ffe k te r n atu rlige, det sentimentale E lem en t tak tfu ld t behersket
og K a rak te rteg n in g en fo r nogle a f Hovedpersonernes V edkom
mende p a a eengang n y og sand. Som N ybodersparret P a lle
B lo k og E lle n ydede N. P . N ielsen og hans Hustru et M ester
væ rk a f Skuesp ilkun st, og i den mere konstruerede F ig u r P e e r
Quit v a r P h iste r fuld a f elskvæ rdig Snurrighed. T resind styve
Opførelser drev „ P a k “ det til paa det kon gelig e Theater, og
p aa de k jøb enhavn ske P riva tth e atre saavelsom i P rovin serne
har det altid staaet høit i Publikum s Yndest.
M ere spredte B id ra g til det gjen iød te V aud eville- og
L y stsp il-R e p e rto ire ga v es a f fo rsk je llig e F o rfa tte re , som dog
b lot sku lle nævnes her, fo rsaavid t deres N avne i sig selv have
nogen B e ty d n in g eller deres A rb eid er ik k e h ave sp illet en
aldeles forsvindende R o lle. P ete r Teten s H a l d (180 2—64, senere
D r. theol., S tiftsp rov st fo r A a lb o rg S tift, jy d s k Stænderdeputeret,
Sognep ræ st paa Møen) fik 1828 to V aud ev iller op fø rt. „ G u l d
b r y l l u p s f r i e r i e r n e “ , der g ik otte, og „D e s t i l l a t e u r e n eller
D e a n o n y m e E l s k e r e “ , der g ik fem Gange. D en første havde
en let og flydende D ialog og i T egn ingen a f Sem inaristen
Smørumnedre, morsomt spillet a f Ro senk ild e, en o riginal og
veltru ffen K a rak te rtyp e , men In trigen v a r saare ubehjælpsomt
b y g g e t og som F ø lg e d e ra f In d try k k e t a f Handlingen fo rvirre t
og ub e tyd e lig t; H eib erg fandt dog i S ty k k e t en egen gem y tlig
Grundtone, som tydede paa et ægte poetisk S ind : „en sangvin sk
L y s t til at dvæle ved Barndommens M inder og forskjønne det
Næ rvæ rende ved Samm enligning med det F o rb ig an gn e ; en varm
F ø le lse a f K jæ rlighed en s første U skyld ighed sstand , der endnu
ik k e er formørket a f L iden skaben s an ti-idylliske Sto rm e, en med
alt dette i Fo rb ind else staaende In teresse fo r det fredelige
L a n d liv med alle dets smaa Nuancer og Fo rho ld .“ „D estilla
teu ren “ , i to A k ter, v a r lige sa a m angelfuldt b ygge t, men besad
ligeled es en o riginal F ig u rte g n in g , B rændevin sb rænder Dram ,
som Fo ersom gjo rd e noget udmærket Morsomt ud af.
An ton
L u d v ig A r n e s e n s (18 0 8 -6 0 ) Theaterin teresser b egynd te meget