63 / 660
FRYDENDAHL.
5 7
intriguen i Yinduerne“, forkun at nævne nogle enkelte af disse
klart tegnede og livfuldt farvede Karakterbilleder.
Der er neppe den Afskygning af Temperamentet, som
Frydendahl ikke har fremstillet i en eller flere af de 485
forskjellige Koiler, han ialt udførte. For blot at holde os til
den her behandlede Periode, kan nævnes som fremragende
Exempler paa hans skildrende Evne en Skala af Karakterer som
følgende: den mørkt rugende, af sin Samvittighed pinte Darle-
mont i „Den Døvstumme“, den haarde og trodsige Gnier Palæ
mon i „Christian den Fjerdes Dom“, den anstandsfulde Ridder
Dunois i „Agnes Sorel“, den hidsige, brave Gentleman Sir Peter
i „Bagtalelsens Skole“, den gratieust konverserende, elskværdigt
godmodige Herremand de Marcée i „En Times Ægteskab“, den
joviale Limburg i „Adolf og Clara“, den skjelmske Onkel i
„Operetten“, den gemytlige, altid ligeglade Theaterdirekteur
Master Mist i „Landsbytheatret“, den gamle, sygelige, om sin
Uimodstaaelighed dybt overbeviste, i sin overdrevne Fornem-
hedsfølelse latterlige og dog af Hjertelag ædle Lord Ogleby i
„Det hemmelige .Ægteskab“ (af Colman og Garrick), den adelige
Skryder Grev von Pralenstein i „Brudgommen fraMexiko“, den
naragtigt ungdommelige gamle Sprade Le Coq i „Forrige Tider
og nuomstunder“, den dumt broutende, i sin bornerte Enfoldig
hed selvsikkre Spidsborger Trampel i „Fugleskydningen“ og den
burlesk komiske Vexelmægler i „Munterheds Triumf“.
Enkelte af de her nævnte Roller tilhøre Syngestykket,
hvis Genre endnu længe frembød nogle af de ypperste drama
tiske Nydelser, vor Scene har havt at opvise. Frydendahls
prægtige Basstemme blev her tagen stærkt i Brug, ja endog
benyttet i den egentlige Opera og skaffede ham et Repertoire,
der ved sin Forening af karakterfuld Sang og pointeret Dialog
maaske blev det, man helst saae og mest beundrede ham i.
Høiest af alle hans Præstationer i Syngestykket stod hans
Geronte i „Skatten“ ; saa lille Stykket og Rollen er, saa mester
ligt betonede Frydendahl hvert komisk Træk hos den vindesyge
Gamle og fyldte de lystige Situationer med et Lune, der boltrede
sig i uudtømmelig Fylde til Fryd for den jublende Tilskuer
plads; hans fiffige Blik ud til den og den Fornøielse over egen
Kløgt, der stod malet paa hans Ansigt, idet han meddelte den