58 / 660
5 2
DET KONGELIGE THEATER 1801—25.
var Lindgreens Komik saa umiddelbart henrivende, ligesaa sikker
paa at ramme i Prikken som stilfærdig i sine Midler og bramfri
i sin Anvendelse af dem. Som hans brede, noget undersætsige
og førladne Skikkelse med det joviale Ansigt havde den danske
Gjennemsnitstypes ægte Træk, saaled'es var der i hans tørre
Lune, i hans lette Henkasten af pudsige Bemærkninger og i de
lattervækkende Replikers Fremkomst som uskyldige Apropos’er,
der ikke vare sig noget Ondt bevidst — i alt dette var der
noget Nationalt, som Tilskuerne øieblikkeligt gjenkjendte, og
som gjorde Korrespondancen mellem dem og Skuespilleren let
og hurtig. Det var ogsaa netop i det nationale Repertoire, at
Lindgreen vandt nogle af sine bedste Seire. En særlig dansk
Almuesfigur som Jeppe blev hans Mesterskabning, fordi hans
eget Lune paa hvert Punkt faldt sammen med det, der saa
rigeligt gennemstrømmer den forkuede Stakkels naive Raisonne-
menter. Holberg var og blev forøvrigt den Digter, hvis Yid
Lindgreen helst og bedst var Talerør for. Hans Henrikker
bleve mere og mere udarbeidede, jo hyppigere han spillede
dem; som Troels i „Barselstuen“ faldt han med en uforlignelig
naiv Medfølelse for sin Husbonds ægteskabelige Kalamiteter
denne til Besvær under hans ængstelige Beregning af Chancerne
for Hanreiværdigheden; i „Julestuen“ gav han som Skolemesteren
et kosteligt Billede af vims Vigtighed, og hans Gert Westphaler
gjenfødtes i omfangsrigere Skikkelse som i intensivere Komik,
då Rahbek 1816 med megen Smag og Kyndighed sammendrog
det af Holberg henlagde Femaktsstykke til en Treaktskomedie,
der for en Tid afløste den hidtil brugte Bearbeidelse i een Akt,
som Digteren havde sat i Stedet for sin oprindelige Behandling
af Emnet.
Udenfor det holbergske Repertoire spillede Lindgreen i
dette Tidsrum nogle af sine allerfortrinligste Roller, bl. A. den
arvegridske svedne Tømmerhandler Lasaussaye i Picards Fem-
aktskomedie „De lystige Passagerer“, en Mesterfremstilling i
skarp Karaktertegning og tørt Lune, og den naivt godmodige, i
sin barnlige Troskyldighed paa eengang rørende og lattervæk
kende gamle Skræder Rapid i „Den hjemkomne Nabob.“ End
videre den snakkelystne Notar Jolivet i Treaktskomedien „Den
afbrudte Reise“, den enfoldige Jeremias iKotzebues „Besøget“,