18 / 102
a. med et »Gratiernes Tempel« foran
Charlottenborg og et Apollotempel
foran Theatret i »ren græsk« Stil.
Disse Dekorationer vakte stor Op
mærksomhed og de var vel væsentlig
bidragende til, at han fik det Hverv
at bygge det lille fine Kapel i klassisk
Stil i Karise Kirke ved Faxe, og 1772
Herkulespavillonen i Kongens Have,
en Ombygning i fransk-klassisk Smag
af en ældre Pavillon. Snart efter,
1774—79, kom saa Frederik V s Kapel
ved Roskilde Domkirke, som rigtig
nok meget senere fik sin endelige
Skikkelse ved C. F. Hansen.
Men i Hovedstaden lod de betyde
lige Opgaver vente paa sig. Derfor
tog Harsdorff selv Initiativet. Paa
Kongens Nytorv laa Charlottenborgs
Forvalterbolig m. m. mellem Slottet
og Giethuset. Harsdorff opnaaede i
1778 at faa disse Bygninger, som var
bestemte til Nedbrydning, og Grun
dene til Gave af Kongen mod til Gen
gæld at opføre en smuk Bygning, for
derved at give et Eksempel paa et
»solidere Bygningssystem«, der kunde
blive Staden »en Ziir« og noget »gan
ske nyt«, der kunde tjene til »Mønster
for Publicum i Borgerhuses Anlæg og
Indretning«. 1780 var Huset færdigt.
Det virkede i Stil nøje sammen med
sin Nabo, det kongelige Theater, som
oprindelig var bygget af Eigtved 1748,
men som Harsdorff i 1773—74 havde
givet en ny Façade (1792 noget skæm
met ved to Hjornepavilloner). Den
Del af Kongens Nytorv, som strakte
sig fra Charlottenborg til Holmens
Kanal, havde Harsdorff dermed sat
sit Præg paa. Karakteren var bestemt
af de rolige Vinduesrækker og de lod
rette Pilastre i den nye Gaard, ganske
svarende til Stilen i Theatrets Façade
og med de fint afvejede Forhold, som
man nu paany kan vurdere, efter at
Stueetagen nærmest Charlottenborg
er fort tilbage til sin oprindelige Skik-
12
kelse. For en Del Aar siden havde
den daværende Ejer nogle stygge
Planer om at bygge til foroven og
derved rent skæmme Huset — det
skulde være saa »nødvendigt« for at
skaffe ham en Pengegevinst, og mange
mente, at det »var der ikke noget at
sige til«. Men heldigvis blev det ikke
til noget.
Efter den store Ildebrand 1795 fik
Harsdorff den Opgave at opføre et
nyt Hus paa Hjørnet mellem Hol
mens Kanal og Laxegade, det saa-
kaldte »Erichsens Palais«. Denne Fa
çade, som sluttede Kongens Nytorv
her mellem Hotel du Nord og Kana
len, og som jo laa ikke saa lidt til
bagetrukken, gav Harsdorff med rig
tig Følelse en noget kraftigere Form
karakter med fritstaaende Søjler un
der Gavlen i Stedet for flade Pilastre.
Derved blev Lys- og Skygge-Virknin
ger mere udpræget og mangfoldig.
Huset blev paabegyndt i Slutningen
af 1797, men var ved Harsdorffs Død
to Aar efter endnu ikke helt færdigt.
Allerede før Erichsens Palais havde
Harsdorff, straks efter 1795, opført
Grosserer Peschiers Gaard [fra 1872
Landmandsbank] lidt længere henne
ved Holmens Kanal. Den havde en
betydelig større Udstrækning i Bred
den, men kun to Etager. Stilen, med
Gavl og Pilastre, var ganske tilsva
rende. Ved Midten af det 19. Aarhun-
drede byggede Hetsch en Etage paa,
idet han skød Pilastrene og Gavlen
tilvejrs, saa hele Stueetagen kom til
at virke som Fodstykke for dem. Det
blev gjort med megen Varsomhed
overfor Husets Proportioner og lyk
kedes forholdsvis godt; men Huset
var bedst i sin oprindelige Skikkelse,
dog maa det indrømmes, at det uden
Forhøjelsen siden vilde være bleven
trykket af sine Naboer.
Fra Charlottenborg helt rundt til
Laxegade havde Torvet altsaa faaet