Simpelhed, af
en Vælde og
Storladenhed
isineForhold,
som gør den
til en af vore
værdifuldeste
Bygninger. —
Man maa i
disse Tider in
derligt haabe,
at Landets Re
geringsmyn
digheder maa
være sig dette
klart bevidst.
Den største
Del af den in
dre By laa vel
hen i sin gammeldags Skikkelse, med
krogede Gader, troligvis ofte meget
maleriske, med Kig ind til Haver, her
og der maaske gamle Trærs Kroner
ragende ud mellem Husene. Men me
get af dette gik jo tilgrunde i den store
Ildsvaade, og
det blevHars-
dorffs Elever,
navnlig Meyn
og Magens,
somkomtil at
give Tonen an
— og give den
meget godt an
— ved Genop
byggelsen.
For Hars
dorff laa det
med Hensyn
til Nybyg
ningsopgaver
nærmest at
rette sin Op
mærksom
hed paa det
ny Bredgade-
Amaliegade
Kvarter, hvor
10
Eigtved hav
de gjort Be
gyndelsen, og
hvor der fra
Kongens Side
vistes al mulig
Opmuntring
til hvem der
vilde bygge ef
ter approbe
rede Tegnin
ger. Paa Kon
gens Nytorv
laa Thotts Pa
lais, Charlot-
tenborg og
dets Forval
terbolig, Giet-
huset, tværs
over denPlads, hvor nuTordenskjolds-
gade munder ud, det kgl. Teater; saa
kom Holmens Kanal, Hotel du Nord,
Ahlefeldts Gaard (Hotel d’Angleterre)
og Hovedvagten. Torvets Fysiognomi
var ikke afsluttet, dets Form enTilfæl
dighed; nord
fra skar Store
Kongensgade
og Bredgade
ind højst uhel-
digtligeiHjør-
nerne i skarpt
Sammenstød
med Gothers-
gade og Ny
havn — men
dette sidste
tænkte ingen
paa, Trafiken
var sindig og
ringe. — Lige-
straks kom
Harsdorff dog
ikketil at ræk
ke Haanden
ud efter disse
fristende Op
gaver.
Han
Det Erichsenske Palæ paa Kongens Nytorv.