99 / 212
für Physiol. Beitrag zur Geschichte der blauen Krankheit, 1 8 1 6 ; Ueber die Thymus der Winterschläfer, 1 8 1 7 ;
— i
Ö r s t e d s
Oversigt over det Kongl. Danske Vidensk. Selsk. Forhandlinger: Over den Vædske, der findes i
den saakaldede Sacculus calcareus hos Molluskerne, 1 8 1 8 ; Undersögelse af den Vædske, som findes i Fuglen
Allantois, 1 821. (Paa Tydsk i
M e c k e l ’s
Deutsch. Archiv für Physiol., 1 8 2 3 ); Undersögelse over Binyrerne
(glandulæ suprarenales) og deres Vener hos Fugle og Krybdyr; (paa Tydsk i Froriep Notiz., 1 8 2 4 ); Undersøgelser
angaaende Synets Theori; (paa Svensk i Sv. Läk. Sällsk. Arsberätt. för 1 8 2 6 ). Undersögelsen om Absorptionen
og indsugede Stoffers uforandrede Optagelse i Kredslöbet hos Helix pomatia; Glandulæ suprarenales findes hos
Fiskene; Om nogle Modificationer, det lymphaliske System undergaaer i de lavere Classer af Hvirveldyrene; Cycladens
anatomiske Undersögelse, og om nogle i Dammuslingen opdagede Indvoldsorme; — i det Kongl. Danske Vidensk.
Selsk. naturvidensk. og mathem. Afhandlinger: Bidrag til Bloddyrenes Anatomie og Physiologie, 1 8 2 8 ; Erfaringer
om Maaden, hvorpaa Naturen forener overskaarne eller underbundne Vener; Om Blæresteens Knusning; Om Dam
muslingens Fremavling; Om de Hinder, der omgive Fosteret hos Pattedyrene; Om Hermaphroditer; Om Embryets
Udvikling hos Hajerne; Om Chromets Ilte og Salte; Om den therapeutiske Anvendelse af det neutrale chromsure
Kali; Om Lithotritien; Erfaringer om Anvendelsen af den lithoklastiske Methode og Lithotomien; — i Acta Reg.
Soc. med. Haun. Supplementa ad otoiatriam (de anastomosi nervorum nova in aure detecta); — Supplemeuta ad
ophthalmoiatriam (de humore oculi parum cognito, atque de morbis e statu ejus anomali oriundis); — i Lamétherie
Journal de Physiq. Sur l’existence des reins dans les animaux mollusques; avec des notes par Blainville; — i
Okens „Isis“ De systemata venoso peculiari in permultis animalibus observato, 1 8 2 2 ; (oversat paa Fransk og Engelsk)
— i Sv, Läk. Sällsk. Arsberätt. för 1 8 3 3 Stenoperation, meddeelt af H
ag ström er
, S. 1 0 2— 5 ; — i G
e r so n
’
s
und J
ullus
'
s
Magazin der ausl. H eilk .: Neu erfundene Methode, den Stein in der Blase zu zermalmen, (Methodus
lithoclastica), 1 8 3 0 ; — i Samlinger til Kundskab om Cholera: Dampbade med caustisk Ammoniak, foreslaaede til
Anvendelse mod Cholera, 1 8 3 1 . I Vidensk. Selsk. Oversigt for 1 8 4 2 : Om Primordial-Craniet.
fik Titel af Professor, modtog samme Aar Æresdiplom som Doctor med.
&
chir. fra Universitetet i K iel, blev
1 8 2 9 Ridder af Dannebroge (1 8 3 6 Dannebrogsmand), valgtes 1 8 3 3 til Correspondent af Academie des Sciences i
Paris, fik 1 8 4 0 Rang med
4
de Classe Nr. 1 , udnævntes 1841 af den svenske Konge til Ridder af Nordstjernen,
og Commandeur af Vasaordnen. I en Alder af 4 0 Aar ægtede han sin efterlevende E nke, fddt
P e t z h o l t ,
med
hvem han i 2 0 Aar forte et lykkeligt Samliv, som velsignedes med flere Born. 1 denne hjemlige Kreds, forskjonnet
ved de Goder, en agtet og indbringende Stilling medforer, tilbragte han i huslig Lykke og syslende med haabefulde
Borns Opdragelse, storste Delen af de Timer, der levnedes ham fra Videnskaben og hans byrdefulde Kalds Pligter;
thi forskjellige Omstændigheder havde alt fra hans Ungdom fjernet ham meer end almindeligt fra det mere bevægede
Selskabsliv. I denne Kreds, som nu begræder hans tidlige Bortgang, hensov han efter et kort Sygeleie den
2 9 de August dette Aar.
hans Ven og Samtidige, vor beromte Physiker H . C.
O r s t e d
i en Tale ved den Hedengangnes Baare paa
folgende Maade:
og Omfattende, for saavidt det kun tillige syntes ham fast og sikkert, Hovedtrækkene i vor
J a c o b s o n s
videnska
belige Characteer. Man saae ham derfor i en Række, af Aar hyppigt komme tilbage til de Gjenstande, han eengang
havde bearbeidet, men ingenlunde for at gjentage det Gamle, men stedse for at bestyrke, udvide og fremdeles
uddanne det allerede Fundne. Han vilde udbringe Sandheden saa klar og reen og fuldstændig som muligt. De
Gjenstande, han valgte sig for sine Undersøgelser, vare næsten altid af vidtomfattende Betydning, og fordrede derfor
en saadan fortsat Bestræbelse, naar de skulde nogenlunde udtommes. I alle hans Arbeider sporedes en Kunstsands,
som er mere betydningsfuld i Videnskaben end Mange forestille sig det. Den beroede paa en lykkelig Anskuel
sesevne, som stræber at forene et klart Billede med den rigtige Tanke. Hos ham yttrede den sig ikke blot i et
skjont Talent for Tegning, som ogsaa kom ham til storste Nytte i hans anatomiske Undersogelser; men tillige ved
en Evne til i de undersøgte Gjenstande at see det, hvorpaa det kommer an, og at tage, om jeg saa maa sige,
kunstnerisk fat derpaa. Den samme Sands var ogsaa kjendelig i A lt, hvad han ellers foretog, og er for den
praktiske Chirurg af stor Betydenhed. Som Læge indtog han strax ved et Udvortes, som robede Charakteerfasthed
og Tænksomhed. Han var dybt gjennemtrængt af den Sandhed, at det især er Lægens Kald at understotte Naturen,
og al bortrydde Hindringerne for dens egen veldædige Virksomhed; han foreskrev derfor ikke Lægem idler, hvor
han saae, at Naturen i sin uforstyrrede Virksomhed kunde afhjælpe det Onde; men i mere truende Tilfælde var
han ogsaa beredt til kraftigere Fremgangsmaader.” Det Princip, som her viste sig, var ikke tilfældigt, men stod,
som det hos en saa dybsindig og alvorlig Natur var at forudsætte, i noie Forbindelse med hans totale Livsanskuelse,
ifolge hvilken han, som en anden Taler (Professor
D a v i d )
ved samme Ledighed yttrede, „betragtede alle menne
skelige Forhold som Aabenbaringer af Verdensideen, som Led i -den store Verdenskjæde, og derfor gjorde han sig
det til hellig Pligt, at bidrage Sit til den harmoniske Udvikling af alle de Forhold, paa hvilke han kunde indvirke,
og aldrig forstyrrende at indgribe i deres rolige og fredelige Fremgang.“
Til de ovenfor omtalte Hædersbevisninger, som bleve ham til D eel, maa endnu foies, at han 1 8 1 3
Den almindelige Characteer, der betegnede hans Virksomhed som Videnskabsmand og Læge, skildrede
„Saavidt jeg skjdnner, var en fast V illie, en stærk Sandhedskærlighed, og en Stræben efter det Store