98 / 212
Ludvig Levin Jaeobm
Jo mindre et Land er i Kraft og Udstrækning, jo mere fölelig det ofte maa erfare, hvor underordnet og
lidet ændset en R olle, det spiller i Staternes politiske Drama; desto naturligere er det, at Folket med Stolthed
og höiere Interesse betragter de Medborgere, ved hvis Fortjenester dets Navn er bragt vidt ud over dets Grændser,
at det,
selv med Tilsidesættelse af lige Aand ogTalent, hvor de ifölge Retningen ikke i saavid Udstrækning
kunne paaagtes af Fremmede, omgiver med en vis Nimbus (le Mænd, der have tvunget Udlandet til at höiagte det
Land og det Folk, som frembragte dem. Desto mere nationalt foles Tabet af en saadan Mand, og dette viser sig
ogsaa ved ham, som i disse Dage er bortrevet fra os. Thi det var ikke blot hans ualmindelige Aand og Dygtighed
som Videnskabsmand og practisk Læge, eller hans samvittighedsfulde, redelige og kjærlige Characteer i Livets
forskjellige Forholde, der begrundede den sjældne og udbredte Höiagtelse, han nöd blandt sine Medborgere, men
Grunden turde fortrinsviis være den, at hans Dybsind, Iver og Udholdenhed förte ham til saadanne Opdagelser i
sin Videnskab, at de tildroge ham Udlandets ærefuldeste Anerkjendelse, ledsaget endog med offentlige Hæders
tegn. Den förste var Opdagelsen af et heelt ejendommeligt, hidtil ubekjeridt Blodkar- eller Vene-System hos
Fugle, Krybdyr og Fiske; den anden, som er bleven meest almindelig bekjendt, var L ith ok lasten , eller et nyt
Redskab til, istedenfor de tidligere farlige Cure, at helbrede Sleensmerter ved mechanisk Knusning af Blæreslenen.
Denne Tanke var vel ikke ganske ny, men det af
J a c o b s o n
opfundne Instrument befandtes, efter omhyggelig Prövelse i
Frankrig, saa fortrinlig svarende til Bestemmelsen, at Videnskabernes Academi i Paris d. 18 Novbr. 1833 tilstillede
ham i den Anledning en Gulddaase af 4 0 0 0 Francs Værdi, efter at han for den tidligere Opdagelse, som allerede
var offentliggjort 1 8 1 3 , först 1831 af samme Academi var tilkjendt en Guldmedaille. 1 Fædrelandet var han saa
tidlig bleven optaget i Videnskabernes Selskab, at han ved sin Död var et af dettes ældste Medlemmer. Men ogsaa
som practiserende Læge var hans Navn saa anseet, at han ikke blot i sin Fædrenestad nod en udbredt og hædrende
Praxis, men at man endog fra Naborigerne ikke sjælden sogie hans Bistand.
L u d v i g L e v i n J a c o b s o n
var en Sön af afdöde Hofgraveur og Professor
S a l o m o n A r o n J a c o b s o n ,
og födt her i Kjöbenhavn den 10de Januar 1 783 . Han blev underviist privat, freqventerede fra 1796 det tydske
Lycæum i Stokholm, studerte sammesteds fra 1799 og efter 1 8 0 0 i Kjöbenhavn, hvor han 1 8 0 4 , efter 1802 at
være indskrevet ved Universitetet, underkastede sig Examen ved det chirurgiske Academi, og erholdt förste Charakteer
med Udmærkelse. Men han dyrkede ikke sin Videnskab som de Fleste alene med Hensyn til dens practiske
Anvendelse. Fra Begyndelsen af havde han sat den i Forbindelse med et grundigt og omfattende Studium af
Anatomi, Physiologi, Chemi og Naturvidenskab overhovedet, som han siden med uafbrudt Iver fortsatte, og hvorved
han navnlig tildrog sig den berömte
G a l l s
Opmærksomhed, da denne 1805 besögte Kjöbenhavn. Hans viden
skabelige Dygtighed var ogsaa snart saa almindelig anerkjendt, at det, efterat han 1806 var bleven Reservechirurg,
allerede 1 8 0 7— i) overdroges ham at fungere som Lector og Demonstrator Chemiæ ved det chirurgiske Academi.
1 8 1 1 fik han Regimentschirurgs Characteer, og foretog med kongelig UnderstÖttelse en Reise igjennem Tydskland
til Paris, hvor hans videnskabelige, fornemmelig vel zoologiske Kundskaber og Forskninger vandt i den Grad Agtelse,
at han, skjöndt Fremmed, blev en Yndling og Ven af den berömte
C u v i e r ,
uden at dette dog forledede ham til
med mindre Iver at benytte Hospitalerne og andre med Hensyn til hans Stilling som Læge vigtige og lærerige
Indretninger. Rygtet om hans Dygtighed gik forud for ham, og paa Hjemreisen (1 8 1 4 ) modtog han saaledes af
den hannoverske Regjering Overstabschirurgilatet ved den engelsk-hannoverske Armee i Tydskland, ved hvilken
Leilighed han under anstrængende Virksomhed i Lazaretherne selv paadrog sig en farlig Sygdom. Efter sin
Hjemkomst 1 8 15 levede han fremdeles deelt imellem sine fortsatte Studier og en stedse tiltagende Praxis, blev
1 8 2 2 Regimentschirurg ved Kongens Regiment, 1827 ved begge Livgarderne, blev 1842 Overlæge ved Livgarden
tilfods, og erholdt samme Aar Prædicat af kongelig Livlæge. Hans anatomiske og physiologiske Undersøgelser
maatte stedse bringe slörre Klarhed og Sikkerhed i hans Virksomhed som Læge; endnu paa sine sidste Dage
meddelte han saaledes nye og mærkelige Iagttagelser over Hovedets förste Udvikling i Fosteret, og hans chemiske
Studier gave ham et nyt Lægemiddel i Hænde, det chromsure Kali, som han selv hyppig og heldig anvendte. Dog
en fuldstændigere Forestilling om Omfanget og Retningen af hans Bestræbelser vil fremgaae af folgende Oversigt
over hans vigtigste videnskabelige Skrifter:
Die Okenschen Körper oder die Priraordialnieren, ein Beitrag zur Entwickelungsgeschichte des Embryons.
Kbh. 1830. — Fornemmelig har han leveret en stor Mængde Bidrag i forskjellige Tidsskrifter, saaledes i Bibliothek for Læger:
Efterretning om Medicinalvæsenet ved den Engelske Armee i Sjælland, 180 9; De nyeste Iagttagelser over Ansigtssmerten,
ved Masius, Jonas og Breiting, 1 S 1 1 ; Beskrivelse af et nyt Underbindings-Instrument, 1823 (paa Svensk : Ett nytt instru
ment till pulsådrors underbindning utan medhjelpare. Sv. Läk. Sällsk. Handl. 1819) — i Annal, du Mus. d’hist. nat. Descrip-
tion anatomique d’un organeobservé dans les mammiferes, 1811, (for Opdagelsen af dette hidtil ubekjendte Afsondringsorgan
i Næsen, hvilket i flere anatomiske Skrifter benævnes det Jacobson’ske, erholdt Forf. det kgl. Danske Videnskabernes
Selskabs Sölvmedaille d. 18de Januar 1 8 11). — I Nouv. Bull, des Sc. de la Soc. philomat.: Mémoire sur l’anatomie
et la physiologie d’un Systeme veineux particulier aux repliles, 1813, Avril, paa Dansk: Undersøgelser over Vene-
system ef i Krybdyrene og Fuglene (i
Ö R S T E D S
Oversigt over det kongl. Danske Vidensk. Selskabs Forhandl.). —
Mémoire sur un organe particulier des sens dans les rayes et squales, ibd. Septbr.; i
M e c k e l ’s
Deutsch. Archiv