211 / 420
192
Embedsexamina, og Bkgj. 10. Ju n i 1851 forudsæ tter i Overensstemmelse
hermed, at statsvidenskabelige K andidater ere forpligtede til a t luse det.
Paa den auden Side paahviler Forpligtelsen kun Em bedskandidater, som
have bestaaet Prøven fuldstændig, baade dens teoretiske og praktiske
Del *), men ikke graduerede Personer som saadanne og heller ikke dem,
der have bestaaet en Magisterkonferens, fordi den ikke er nogen Embeds-
examen, skjønt det er en Anomali, da den i Følge Adg. 2. Febr. 1849
§ 15 til en vis Grad har V irkning som saadan2).
Om Gebyret for Testimoniets Udstedelse, som svaredes før 1839
og nu erlægges efter Sportelreglementet af s. A ., sam t om Fordelingen
deraf henvises til Selmers Aarbog 1839 S. 53 og 56. I Tilfælde af Ikke-
erlæggelse kan det inddrives ved Udpantning efter Lov 29. M arts 1873
§ 1 Nr. 4.
Den ovennævnte Forandring, som Testimoniets retlige Betydning
i Tidens Lob er undergaaet, har ikke undladt at give sig Vidnesbyrd i
dets Indhold. Skemaet er vel uforandret, men Udfyldningen deraf er nu
en væsentlig anden end tidligere. Da var nemlig Indholdet individuelt be
stem t, i Særdeleshed ved den private Præceptors Vidnesbyrd om Kandidatens
Begavelse, F lid og Forhold, saaledes a t Testimoniet indeholdt en Skildring
af hans hele curriculum acadeinicum baade hjemme o g — for saa vidt han
havde rejst — i Udlandet med Fremhævelse af hans Forhold i viden
skabelig og sædelig Henseende, saaledes at de Brud paa den akade
miske Disciplin og andre Udskejelser, hvori han m aatte have gjort sig
skyldig, ikke lodes u om ta lte 3), hvorfor det undertiden hændtes, at en
Student, der havde faaet et mindre godt testimonium , bad om et andet;
men en saadan gjentagen Udstedelse gik Konsistorium ikke ind p aa, da
Meddelelsen af testim . public, betegnede hans endelige Dimission fra
U niversitetet, undtagen i Tilfælde a f, a t Testimoniet maatte være for
kommet.
I Særdeleshed indskærpede K ristian IV. ved Kongebrev 13.
Septbr. 1621, at baade den private Præceptors og det offentlige te s ti
monium ikke maatte gives anderledes, end vedkommendes curriculum
academicum og derefter Levned og Lærdom kunde tilstede og forskylde,
saafrem t Udstederne ikke selv vilde svare d e rtil, og i Overensstemmelse
hermed bestemte ogsaa Udkastet af 1691, a t Bektor skulde give enhver
testimonium, efter som han havde forskyldt, hvorhos Bskr. 17. Novbr. 1697
positivt paabød, at det skulde indeholde Oplysning om Kandidatens Alder.
I Nutiden er Skildringen af Kandidatens curriculum academicum
svunden ind til en Meddelelse om hans D im ission, Inskription og Valg
af F ag stu d ium ; derefter følger testimonium eruditionis, indeholdende ved
kommendes E xam en sattest5), og endelig er testimonium morum indskrænket
til den stereotype Frase: Quumque probabilem rerum (divinarum , civilium,
literarum ) cognitionem probis quoque moribus ornet, hvilken Reminiscens
') Selmer: Aarbog 1841 S. 76. — 2) Goos: Aarbog 1875—76 S. 39. — 3) Rørdam
IV. S. 631; Fdts. 1732 § 89. — 4) Jfr. Rørdam 1. c.; III. S. 437. — s) Jfr. Kgbrev
7. Novbr. 1629 og Fdts. 7. Maj 1788 Kap. IV § 6.